Nu er der jo faktisk nogle idealistiske mennesker, som forsøger at skabe sådanne alternative medier, så som Newspeek og Folkets Avis.
Navnet "Folkets Avis" antyder hvad ambitionen med den avis er - måske noget med folkets stemme, som reaktion imod eliten.
I de sidste dage har en del af denne sides (kønsdebat på Facebook, red.) læsere været i heftig debat på Facebook med Anne Sofie Allarp, som er hardcore feminist og håbløs at debattere med, da hun i diskussion ikke flytter sig en tøddel, og endda er stolt af ikke at flytte sig en tøddel.
Allarp har været embedsmand i Folketinget og EU-kommissionen; hun er fast skribent på Politiken og i Alt for Damerne, hun er radiovært på Radio24syv, hun er forfatter til bl.a. børnebøger, m.m. Og lige nu er hun på feministisk kvindelejr.
Hun har altså en enorm indflydelse på meningsdannelsen i Danmark, langt større end nogen af os andre kan drømme om. Jeg har kaldt hende "forkælet" - det er som om hendes smukke feminine ydre hjælper hende til at kunne komme ind i stillinger nærmest hvor som helst. Det er hun meget pikeret over at jeg har skrevet om hende. Men det er hun jo.
Hun er et eksempel på en person, der udgør hvad jeg kalder eliten. Og mod sådanne personer har vi andre IKKE EN CHANCE. Hun har magt til, sammen med sine meningsfæller, at bombe al opposition mod feminisme ned i bunden af skyttegravene.
Sådanne mennesker befolker i disse år alle væsentlige medier - herunder Politiken, Berlingske og Jyllandsposten, foruden de elektroniske medier. Og vi har lige set, hvor ekstremt stædig Allarp er.
Hvis andre af hendes meningsfæller er lige så stædige, så er ingen frugtbar dialog mulig.
Så de medier, hvor 99 procent af befolkningen får deres informationer og holdninger fra, er no-go-land for os andre. Der er INTET at stille op.
Defor ser jeg det som ganske ulykkeligt, at de få idealister, der forsøger at producere alternative nyhedskanaler, har det så svært.
Det er let at afskrive dem som f.eks. højreekstreme - jo mere man er i opposition til hele resten af samfundet, jo lettere driver man ud mod ekstremen.
For at gøre de alternative medier til informationskanaler som folk lytter til og tager alvorligt, og for at få disse alternative kanaler til at blive mere mainstream, er der én ting at gøre:
Bak op! Bak op! Bak op!
Hvis du synes at disse medier ligger for langt ude på en politisk fløj, så kom med dine egne bidrag til disse medier, som kan give mere indtryk af at det er steder hvor almindelige fornuftige mennesker færdes.