Demokrati kaldes den mindst ringe styreform, og det kan der være noget om. For at illustrere dette har jeg en lille historie, som - så vidt jeg husker - stammer fra en af C. Northcote Parkinsons bøger (ja, det er ham med Parkinsons Lov).
Forestil dig en lille vej med kun tre huse, hvis ejere sammen udgør en grundejerforening.
På den årlige generalforsamlingen stilles tre forslag:
Forslag 1 (Legeplads):
Familie A foreslår, at der der bygges en legeplads på fællesarealet. Legepladsen koster 300 kr., men Familie A mener kun, at de vil ofre 100 kr., så i stedet for at bygge den i sin egen have foreslår familien, at grundejerforeningen bygger en, og så kan udgiften fordeles med 100 kr. til hver.
Forslag 2 (Gadebelysning):
Familie B har en teenagedatter, som er utryg ved at komme hjem i mørket. Familien vil gerne betale 100 kr. for at få gadelys, men desværre koster gadebelysning 300 kr. Familie B foreslår derfor, at grundejerforeningen etablerer gadebelysning, og så kan udgiften fordeles med 100 kr. til hver.
Forslag 3 (Asfaltering):
Asfalten på vejen er efterhånden hullet og slidt. Familie C har derfor foreslået at bruge 300 kr. på ny asfalt. Værdien for ham er omkring 100 kr. så det passer jo fint at dele udgifterne med de andre på vejen.
På generalforsamlingen sker der så dette:
Familie A og C er enige om, at en legeplads er 100 kr. værd, og stemmer for forslag 1 (Legeplads), mens Familie B ikke er interesseret. Forslaget er derfor vedtaget med stemmerne 2-1, og grundejerforeningen har en udgift på 300 kr.
Gadelyset (Forslag 2) bliver også godkendt fordi Familie B og A mener, at gadebelysning er omkring 100 kr. værd. Familie C mener ikke, at det er nødvendigt. Forslag 2 er derfor vedtaget med stemmerne 2-1, og grundejerforeningen har en udgift på 300 kr.
Familie A synes, at det er dejligt at bilerne ikke kører så hurtigt på den ujævne vej, så de stemmer imod ny asfalt (Forslag 3). Familierne B og C vil gerne have ny asfalt for 100 kr., da deres biler bliver ødelagt af den hullede vej. Forslag 3 er derfor vedtaget med stemmerne 2-1 og grundejerforeningen har en udgift på 300 kr.
Resultatet af generalforsamlingen er, at alle tre forslag blev vedtaget med stemmerne 2-1, og at der derfor er godkendt udgifter for i alt 900 kr. Alle betaler det samme i kontingent, og der opkræves derfor 300 kr. i kontingent pr. medlem.
Udfaldet af denne demokratiske proces er, at alle familierne stemte for 2 forslag og derfor fik 'value for money' svarende til en værdi på 200 kr., men skal alligevel betale 300 kr. i kontingent. De fik altså, i fællesskabets navn, påtvunget en udgift, som de ikke ønskede, for 100 kr.
HISTORIEN HER VISER, at demokrati og fællesskab ikke altid samlet set er en gevinst for det lille lokalsamfund, og der er ingen grund til at tro, at der forholder sig anderledes kommunalt eller nationalt.
Og det bliver endnu værre, hvis vi forestiller os, at de ikke alle betaler det samme i kontingent (ligesom vi betaler skatter i DK).
En af de vigtigste forudsætninger for et velfungerende demokrati er efter min opfattelse mindretalsbeskyttelsen og beskyttelsen af de negative frihedsrettigheder - begge dele bliver her trådt under fode.