Vi hører hele tiden de evindelige klagesange fra og om SKAT.
Politikerne taler om at nedskæringer er skyld i rodet. For få ansatte.
Imens kan Djøf gnide sig i hænderne.
For så er konklusionen jo, at der skal flere medarbejdere til.
Men prøv engang at overveje en simplere forklaring på rodet i SKAT:
Reglerne er blevet så mange og så komplicerede at SKAT ikke længere selv kan overskue og håndhæve dem.
Dette problem kan fundamentalt ikke løses med mere personale. Det ville svare til at hælde ild på et bål for at slukke det.
Der skal skæres ned på antallet af regler - og reglerne skal gøres så enkle at enhver dansker kan gennemskue hvad der foregår.
For hvis ikke danskerne kan gennemskue reglerne, hvordan skulle djøferne i det offentlige så kunne.