Gå til hovedindhold

Teoretikerne sætter sig på ministerposterne

Af Lennart

En optælling fra tænketanken Cevea viser, at hele 86 procent af ministrene i Folketinget nu er akademikere, mens denne gruppe kun udgør syv procent af befolkingen.

Og det er faktisk et problem, fordi akademikere meget ofte er uden føling med, hvad der foregår ude i samfundet. For et par uger siden udtalte akademikeren Jesper Jespersen fra Roskilde Universitet eksempelvis:


Dansk økonomi har aldrig haft det bedre

I dagene lige omkring denne påstand gik en håndfuld store danske virksomheder konkurs.

Problemet med akademikere er, at de typisk får deres viden fra bøger, fra undersøgelser og fra statistikker. Men den slags viden forældes hurtigt, særligt i en krisetid hvor ændringerne ude i virkeligheden tager fart.

Et andet problem er, at akademikere meget ofte mangler praktisk erfaring. De ved alt om, hvordan ting fungerer. I teorien. Men som de fleste er klar over, er det ikke ensbetydende med, at man kan få ting til at virke i praksis.

Ville du turde låne din bil ud til en person, der aldrig før havde ført et motoriseret køretøj - uanset hvor mange bøger personen havde læst om emnet?

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.