Jeg skrev forleden om en prisliste fra Fødevarestyrelsen hvor 18 ud af 20 sider er gebyrer og afgifter som borgerne skal betale som brugere - og kun knap to sider er services fra styrelsen.
Den prisliste er desværre et godt billede på status for det offentligt i Danmark.
Det virker som om førsteprioritet ligger i at hive penge ind fra borgerne. At levere service den anden vej kommer ned på en andenplads.
Problemet er ofte at det offentlige er præget af en udpræget grad af bureaukrati og regelrytteri.
Den slags levner ikke meget plads til almindelig fleksibilitet, spontanitet, omsorg og livsglæde.
Tag nu for eksempel en sag som omtales på Ekstra Bladets Nationen om en pensionist.
Hendes hjemmehjælpere mig ikke stille varer i køleskabet for hende, selvom hun ikke selv er i stand til at gøre det på grund af sygdom.
Og det må hjemmehjælperne ikke fordi kommunen ikke giver dem lov. Blandt andet fordi varerne kommer fra Nemlig.com - men kommunen har kun aftaler med to andre leverandører.
Kommunen har selvfølgelig en forklaring klar som egentligt godt kan lyde nogenlunde fornuftig.
Men når dagen er omme så står den ældre dame med et problem som kommunen ikke vil hjælpe hende med - selvom kommunen alligevel er til stede i hendes hjem.
Her er problemet naturligvis at damen ikke har andre muligheder. Der er ikke et andet mere fleksibelt "det offentlige" som kan løse hendes problem - der er kun det ene offentlige.
Det samme gælder for bonden som bliver dårligt behandlet af Fødevarestyrelsen. Han er tvunget ind under den. Han kan ikke vælge et mere service minded og mindre arrogant alternativ.
Der er enormt mange søde og rare mennesker ansat i det offentlige. Og de vil gerne hjælpe borgerne. Og der er sikkert også mange bureaukrater og politikere med fine hensigter.
Men der er et strukturelt problem med det offentlige i manglen på konkurrence. I manglen på alternativer så man kan vælge det som passer en.
Det er problem som vi skal sætte flere ord på.