Gå til hovedindhold

Drop konspirationsteorierne: Radio24syv tabte fordi ansøgningen var elendig

De store medier skal nok klare sig. De er ejet af stater eller af virksomheder der er ejet af rigmænd på størrelse med stater i økonomisk forstand.

Folkets Avis kan derimod ikke klare sig uden din hjælp.

Spørgsmålet er så om samfund kan klare sig uden de små selvstændige medier. Det bliver en fattigere verden for de fleste hvis de små medier forsvinder.

Bak op nu!

Abonner Doner

På forunderlig vis synes ingen at have kigget nærmere på den ansøgning fra Radio24syv der gjorde, at det i stedet blev Radio LOUD der fra 1. april sender på en ny DAB-kanal

Specielt det københavnske mediemiljø bakket op af sociale medier, har de seneste dage stået i kø for at lufte konspirationsteorier om, hvorfor Radio24syv ikke fortsætter efter den 1. oktober.

Det efter denne uges udbud af en ny DAB-kanal, som i stedet blev vundet af Radio Loud.

Radio Loud er en ny radiostation der tager udgangspunkt i lokalradioer i blandt andet Svendborg, Ringkøbing og på Mors, som frem mod den 1. april skal skabe sit fundament.

Mens ovennævnte københavnske medieelite har brugt meget tid på at trawle Radio Louds ansøgning igennem, synes den ikke på samme måde at have haft den store lyst til at gennemgå, hvad det rent faktisk var, som Radio24syv skrev i sin egen ansøgning.

Det havde ellers været oplagt, for det åbne spørgsmål er, om Radio24syv overhovedet var klar over, at det var en ny radiostation, den søgte offentligt tilskud til.

For når man læser den del af stationens ansøgning der ikke er overstreget i Kulturministeriets offentliggørelse, så kunne man meget nemt få det indtryk, at Radio24syv alene har bedt om at fortsætte med at drive sin nuværende virksomhed videre.

Det på trods af at det af udbudsmaterialet ellers fremgår, at DAB-kanalen skal fokusere langt mere på kultur, end hvad tilfældet har været for Radio24syv.

Radio24syv gennem de sidste otte år

En fast henvisning fra Radio24syv i stationens ansøgning er, hvad man har leveret af radio igennem de seneste otte år.

Det fremgår blandt andet af det svar, som Radio24syv har givet i relation til programpunktet ”Programmer med værter med holdninger”, hvor man fra stationens side blandt andet skriver:

– Radio24syv har gennem de seneste 8 år sendt et væld af debatprogrammer og samtaleprogrammer med værter, som i den grad har ventileret personlige holdninger og værdier. Om noget er det et af kanalens særkender.

Betragtninger der gik igen i forhold til svaret på spørgsmål om programudvikling:

– Få broadcastere har som Radio24syv gennem de seneste 8 år satset på at udvikle egne programmer og fortælleformer og derfor kan kanalen i dag med stolthed kalde sig for ”den originale taleradio”. Faktisk har vi i al beskedenhed haft så stor succes med det, at vi i dag er genstand for efterligning fra vores konkurrenter, både hvad angår programtitler og programformater – hvilket jo er den fineste form for anerkendelse, der findes.

En vurdering af egne færdigheder, som også anvendes i forhold til Radio24syvs omtale af sine satireproduktioner:

– Med fare for at lyde selvgratulerende har Radio24syv stået fadder til den største danske satiresucces på radio i det seneste årti, nemlig programmet ”Den Korte Radiovis” og den allestedsværende seniorkorrespondent Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm – som senest i oktober måned var på forsiden af damebladet Eurowoman.

Omvendt var det i Radio24syvs ansøgning om at overtage den kommende DAB-kanal særdeles begrænset, hvad man har skrevet om fremtidig udvikling af stationen i forhold til det nye publikum, som den er rettet imod.

Reelt var der kun tale om, at man ville oprette en lille ungdomsredaktion – selv om netop unge er målgruppen for den nye station, og ikke nødvendigvis de lyttere Radio24syv har i forvejen.

Heri ligger en afgørende del af forklaringen på, hvorfor Radio24syv ikke vandt udbuddet – selv om lige nøjagtig den pointe ikke har været fremme de seneste dage.

Lars Bjørknæs er en erfaren graverjournalist som gennem årene har afsløret mange sager om frås og magtmisbrug i det offentlige system