Fagforeningernes "Kvindernes sidste arbejdsdag" er et godt eksempel på løgnagtig identitetspolitisk aktivisme.
Kampagnen har kørt i mange år. Hvert år gøres folkene bag opmærksom på at den er usandfærdig, men alligevel kører den videre fordi fagforeningerne bag åbenbart er ligeglade med sandhed og fornuft.
At kampagnen kører videre år efter år er komisk. Og "argumenterne" bag er grinagtige. Se blot her:
For når kvinder gennemsnitligt tjener mindre end mænd, så bør de vel også arbejde mindre, ikke?
Nu er det faktisk sådan at kvinder allerede arbejder betydeligt mindre end mænd, og det er en af de væsentligste årsager til at de tjener mindre.
Kampagnen bygger altså helt og holdent på en løgn. Og det er løgnen om at kvinder snydes. At kvinder arbejder det samme som mænd, men betales mindre fordi de er kvinder.
I virkeligheden betales de mindre fordi de arbejder mindre. Og dermed har de allerede holdt mere fri end mænd og konceptet bag "kvindernes sidste arbejdsdag" viser sig dermed fuldstændig idiotisk.
Men det mest latterlige ved kampagnen er nok at man år på år truer med at holde denne "kvindernes sidste arbejdsdag", men aldrig gør alvor af truslen.
Så gør det dog - hvis I bliver ved at true, så gør dog alvor af truslen.