Gå til hovedindhold

I går klagede de over at mænd tjente for meget - i dag klager de over at mænd tjener alt for lidt

Kildemedier
Det er ikke nemt at gøre kvinder tilfredse
Moderne kvinder stiller modstridende krav til mænd

Moderne kvinder stiller modstridende krav til mænd.

Gennem mange årtier har feminister krævet at mænd skulle vige og overlade mere plads til kvinderne i toppen af samfundet.

Mænd skulle flytte sig og gøre plads til kvinderne så disse kunne overtage de vellønnede og prestigiøse stillinger på arbejdsmarkedet.

Ja, man har sågar krævet af mænd at de skulle lade være med at forfremme andre mænd og i stedet favorisere kvinder for på den måde at øge andelen af kvinder og reducere andelen af mænd i "toppen" af samfundet.

Kvoter har man også nogle steder taget i brug for at indfri dette mål om "ligestilling".

Og presset har fungeret. Mænd er blevet mere vigende. Og kvinder overtager nu flere steder i toppen. Se bare den danske medieverden med DR og TV2 som eksempler.

Men det var måske nok alligevel en fejl af mænd at lade sig påvirke så meget af den feministiske ideologi og begynde at vige for kvinder alene fordi de var kvinder.

Lad os se på eksemplet USA, som altid lige er nogle år foran os andre her i gamle Danmark. Nu er kvinder begyndt at fortvivle fordi de ikke kan finde mænd med gode jobs som tjener nok.

Så først beder man mænd overlade flere af de gode, vellønnede jobs til kvinder, og så klager man over at der ikke er mænd nok som har gode, vellønnede jobs.

Det der med modstridende krav fra kvinder, det er der sikkert en enkelt eller to som har oplevet i privaten. Og nu ser vi det også på det samfundsmæssige plan.

Mænd gav efter for kvinder - og får nu at vide at de ikke er gode nok. Fordi de gav efter.

Prøv at se overskriften her fra det berømte magasin New York Post:

Broke men are hurting American women’s marriage prospects

Forestil jer lige den modsatte overskrift

Broke women are hurting American men’s marriage prospects

eller den egentlige ækvivalent som er

Unhealthy women are hurting American men’s marriage prospects

Nej, vel?

Så når mænd er i problemer, så er det stadig kvinderne det er synd for.

Når mænd er på skideren økonomisk, så er problemet ikke at mændene klarer sig dårligt, men derimod at kvinderne så ikke kan finde en god partner.

Dette fokus på kvinder frem for alt kunne vi kalde gynocentrisme. Så lad os da bare gøre det.

Hele artiklen syder af foragt for "tabermænd". Ikke et ord om at mænd siden 1970 er blevet bedt om at vige og nedprioritere karriere og job så kvinderne kunne komme til.

Problemet for kvinderne er bare lidt at "tabermænd" i stigende grad begynder at ligne alt andet end et marginalt fænomen.

Og de mænd som findes i dag lever langt fra op til kvindernes krav, ifølge undersøgelsen som omtales i artiklen tjener mændene alt for lidt:

They found that a woman’s made-up hubby makes 58 percent more money than the current lineup of eligible bachelors.

Nu klager de altså over at mænd tjener 58 procent for lidt, de plejede at klage over at mænd tjente 15 procent for meget.

Det handler om overlevelse. Det handler om evolution. Det handler om civilisation, biologi, kultur, storhed og fald. Velkommen til Magasinet MAMMUT.

Kom med

I mere end et årti har Lennart Kiil leveret sandhed, nuancering og perspektiv med præcision og lidenskab. Som chef og redaktør for Folkets Avis, Danmarks banebrydende borgerjournalistiske medie, har han ufortrødent gået oplysningens ærinde og trodset modstand og økonomiske vanskeligheder.

Invester i ærligt, indsigtsfuldt og originalt indhold, og stå bag en fritænker, der er kendt for kompromisløs research og frygtløs sandhedssøgning.

Bliv abonnent