Misbruger myndigheder offentlighedsloven til at dække over ministres fadæser?
Som afsløret her på Folkets Avis har Dan Jørgensens side på Wikipedia undergået nogle usædvanlige og mystiske ændringer hvor en ph.d. titel først dukker op for senere igen at forsvinde.
Dette forløb er grundigt beskrevet i andre artikler her på Folkets Avis. Her vil jeg blot gentage at ændringerne er foretaget anonymt på Wikipedia - og den sidste ændringer, hvor Dan Jørgensens "phD" igen blev fjernet, er tilsyneladende foretaget fra Sao Paulo i Brasilien.
Jeg vil selvfølgelig gerne finde ud af præcist hvem som har lavet disse ændringer på Dan Jørgensens side på Wikipedia. Derfor retter jeg henvendelse til det ministerium som Dan Jørgensen er og på det pågældende tidspunkt også var minister for.
Min henvendelse er helt enkel:
Kære ministerium,
Jeg prøver at finde ud af om ministeren eller nogle af hans folk er eller for nylig har været ude at rejse, specifikt i Sydamerika?
Med venlig hilsen,
Redaktør FOLKETS
Lennart Kiil
Det burde være nemt at svare på med bagudvirkende kraft. Og det kan umuligt udgøre nogen form for sikkerhedsrisiko at svare når datoen er passeret.
Så man skulle tro at det var en smal sag. Men nej.
Jeg får et afslag. Med henvisning til offentlighedslovens § 22.
Dan Jørgensens eget parti var primus motor for at få gennemført offentlighedsloven hvor partikollega Morten Bødskov spillede en central rolle.
Men åbenhed i forvaltningen og et gennemskueligt politisk system hvor magthaverne ikke kan luske skummelt omkring uden at pressen og borgerne kan holde dem i ørerne er grundpiller i vores retssamfund.
Spekulationer og mistro
Man kan sige at Dan Jørgensen vandt første runde her. Han forhindrede at jeg kunne få indsigt i hans aktiviteter på tidspunktet hvor hans "phD" på mystisk vis forsvandt fra Wikipedia. En ph.d. som var dukket op på et belejligt tidspunkt ikke så længe forinden.
Da offentlighedsloven var under debat var det især paragraf 24 om ministerbetjening som vakte bekymring. Men paragraf 22 er faktisk være for den lyder i al sin enkelthed:
§ 22. Retten til aktindsigt omfatter ikke sager om førelse af en kalender.
Det er jo en gummeparagraf uden lige som kan gøre det umuligt at få indsigt i en ministers gøren og laden på kritiske tidspunkter.
Når offentligheden således forhindres i at få syn for sagen og forhindres i at kunne følge med i ministres og andre myndigheders gøren og laden så vil der opstå mistro, spekulationer og politikerlede.
For på den her måde kan magthaverne fuldstændigt arbitrært afgøre hvad de vil give borgerne mulighed for at følge med i og hvad de vil holde for sig selv. Selvom det er lusket og vedrører forhold som har offentlighedens interesse.