Der var planlagt en skattelettelse på telefoner i arbejdsmæssigt regi.
Men den skattelettelse aflyser regeringen nu.
Eller ikke helt - for regeringen har valgt at lade det såkaldte omkostningstillæg være intakt.
Omkostningstillægget er et skattefrit tillæg for politikere på Christiansborg som blandt andet omfatter telefoni.
De ting skriver Danmarks Radio om - hvilket må siges at være en glædelig udvikling hvad mediemastodonten angår. Keep it up! Nå tilbage til sagen.
Sagen er endnu et eksempel i en lang række på at politikerne stiller sig selv bedre end de stiller almindelige borgere her i landet.
Politikerne jamrer jævnligt over politikerlede. Noget som pressen åbenbart skal holdes ansvarlig for.
Men er det ikke politikerne selv der skaber denne politikerlede.
Intet skaber mere politikerlede end når politikerne øger skellet mellem sig selv og almuen på den her måde.
Michael Andersen fra Viby Sjælland som blev opmærksom på den besynderlige dobbeltmoral udtrykker det egentligt meget nøgterne over for DR på følgende vis:
– Jeg synes bare, der skal være de samme vilkår for politikerne som for os på arbejdsmarkedet, og derfor har jeg den her undren, som jeg har rettet til politikerne, siger han.
Det lyder fornuftigt og rimeligt.
For politikerne er vel ikke en ny adel som kan tildele sig selv særlige privilegier betalt af os andre.