Gå til hovedindhold

Neo-korporatisme i Dansk Industri: Livet, astronautfeminisme og mænd på barsel

"der mangler kvinder i rummet"

Man kan næsten se det for sig: Stålsatte karrierekvinder på ensom rumvandring i den ydre, kolde uendelighed, mens mændene er hjemme i husarresten som familiefædre på tilskyndet barsel – så politikerne kan indfri deres ligestillingsmål.

Det er som i Kashmirs smukke Mom in love, daddy in space

Every home should have a mom in love
And a daddy in space

bare med omvendt fortegn.

Men det er ikke bare politikerne længere.

Det var faktisk Dansk Industri der forleden dag meldte ud at "der mangler kvinder i rummet".

Jeg ringende så og spurgte Dansk Industri hvem der manglede disse kvinder i rummet - efter en snak med en sød dame i telefonen fik jeg at vide at det måtte hun vist ikke rigtigt udtale sig om alligevel.

Men det med kvinder i rummet er bare en lille del.

For det handlede jo om at få flere kvindelige topledere. At få lavet om på tingene her i samfundet - og her var øremærket barsel til mænd jo blot et redskab, måtte jeg forstå.

Kvinden i telefonen indrømmede at målet ikke nødvendigvis helligede midlet, men ellers var der jo andre ting man nok kunne prøve af.

Jo, tak. Man kunne prøve ikke at være hyklere.

Jeg spurgte så, når nu det med kvindelige top-chefer var så vigtigt, hvorfor DI ikke selv havde benyttet muligheden for at ansætte en kvinde for nylig da de skiftede ud på posten. ' En masse undskyldninger fulgte.

Det er jo de andre der skal lave sig om.

Men hvad er det egentligt at Dansk Industri vil på vores allesammens vegne?

Ifølge en artikel i Berlingske:

Lars Sandahl Sørensen, der er ny adm. direktør for Dansk Industri, vil have øremærket barsel til mænd

og han mener

at Danmark på sigt skal gå længere end de otte ugers orlov, som Danmark ifølge EU skal øremærke til mænd.

Det med øremærket barsel, havde damen i telefonen jo forklaret mig, hang sammen med ønsket (hvis ønske?) om at få flere kvinder ind som topchefer.

Lars Sandahl Sørensen kunne så passende overlade sin stilling til en kvinde.

Men hvorfor "nøjes" med det når man kan udlægge rammerne for et helt land - og endda "gå længere end de otte ugers orlov, som Danmark ifølge EU skal øremærke til mænd".

Se, manden er jo en visionær!

Og Dansk Industri og staten skal sammen skræddersy det samfund som den fremtidige borger skal bebo.

Det kunne vi faktisk godt kalde korporatisme.

Neo-korporatismen kommer også til udtryk når man går ind på Dansk Industris hjemmeside, hvor det - med store typer centralt placeret for oven hvor man ikke kan undgå at se det - lyder:

Danmark skal være verdens bedste land at leve i – og drive virksomhed i

Se ambition om at "Danmark skal være verdens bedste land at leve i" - den står ligefrem før "– og drive virksomhed i". Som var dette sidste blot en lidt sekundær tilføjelse.

Det viser at DI faktisk ser sin rolle som noget andet, større og mere end blot at være interesseorganisation for bestemte interesser. Man vil noget totalt.

Og dette totale er livet.

Noget som Dansk Industri så skal lægge rammerne for sammen med politikerne og måske også landets fagforbund. Derfor kan man nu gå ud og anbefale øremærket barsel sammen med statsmagten.

DI lægger op til at det skal være staten og arbejdsmarkedets parter der dikterer hvor lang barselsorlov mænd skal tage, hvis familierne vil have hele barslen betalt.

Havde de ikke været bedre om DI selv var gået foran og havde valgt end kvinde i stedet for at begynde at blande sig i hvordan familerne skal fordele barslen?

Og:

Når staten og de største virksomheders organisation går ind og tilsidesætter den enkelte families valg

- er det så ikke en form for korporatisme hvor borgenen gøres til en brik på et arbejdsmarked i en større sags tjeneste i stedet for et selvstændigt og frit individ der vælger selv sammen med sine nærmeste?

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.