Primære faneblade

Det er på tide at spørge: Hvem har digitaliseringen gavnet?

Jeg vil vove den påstand at det ikke er borgerne - men hvem så?

Foto: ft.dk fotos til pressebrug / fotograf: David Kahr
Christiansborg. Foto: ft.dk fotos til pressebrug / fotograf: David Kahr

Armbevægelserne er store. Men mærker borgerne en forbedring?

I forbindelse med at den socialdemokratiske regering mere eller mindre har droppet de besparelser på IT-konsulenter som ellers var bebudet med stor fanfare under valgkampen, er jeg kommet til at tænke over alt det med IT, konsulenter og digitalisering i det offentlige.

Som borger og som selvstændig erhvervsdrivende er det ikke min oplevelse at digitaliseringen indtil videre har medført en forbedret service. Snarere tværtimod.

Det virker nogle gange som om digitalisering er noget de offentlige myndigheder kan gemme sig lidt bag, når det kniber med at overskue og administrere den enormt omfattende lovjungle som tilsyneladende er vokset helt ud af kontrol.

Jeg har for eksempel ofte oplevet at der er modstrid mellem de forskellige styrelsers hjemmesider – som ellers bør kunne spille ordentligt sammen så borgere og virksomheder uden overdrevne udfordringer kan færdiggøre de administrative byrder som myndighederne pålægger dem.

Den større bekymring for digitalisering kan dog formuleres som sådan:

Digitalisering fjerner den direkte kontakt mellem mennesker i myndighederne og mennesker som borgere. Man bygger således en digital mur der skiller samfundet i to. Vel at mærke en mur som skaber en ulighed i viden og information.

Når man ikke længere direkte skal stå ansigt til ansigt med borgerne, så kan man meget lettere påføre dem urimelige krav.

Samtidig mister man den feedback som den direkte kontakt skaber. Og evnen til at tage højde for specifikke omstændigheder omkring den enkelte borgers sag. Men det emne bør behandles grundigt for sig selv ved en anden lejlighed.

For tilbage til spørgsmålet om hvem digitaliseringen har gavnet.

Min oplevelse er at der er et uheldigt samspil mellem politikere og konsulenter.

Udadtil fortæller politikerne os at brugen af konsulenter er et problem som skal løses ved at man bruger færre penge på konsulenter. Socialdemokratiet angreb konsulenterne under valgkampen og lovede besparelser på 3.000.000.000 kroner årligt på området.

Men samtidig så laver politikerne hele tiden flere nye og komplicerede love i stedet for at rydde op i de gamle. Og hvad sker der så når de offentlige IT-systemer skal kunne tage højde for al den kompleksitet som politikernes lovgivning medfører?

Ja, så er der brug for flere konsulenter. Og da alt jo skal være digitalt, så er der naturligvis brug for en masse IT-konsulenter.

Så overordnet så har digitaliseringen selvfølgelig først og fremmest gavnet konsulenter og virksomheder i IT-branchen. Men at lægge skylden der, det er gennemført åndssvagt.

Det er politikerne som skaber al for megen og kompliceret lovgivning, og det er politikerne som har besluttet at Danmark skal digitaliseres.

Socialdemokraternes angreb på konsulenter er tåbeligt. Især når man ser hvor mange konsulenter partiets top selv hyrer ved enhver given lejlighed – på skatteborgernes regning.

Du har læst et indlæg på Folkets.

Uden opbakning fra læserne ville vi ikke kunne bringe det.

Bliv betalende bruger og støt den frie journalistik i Danmark.

Se fordele

11/12/2019 - 15:34
Organisationer: 
Socialdemokraterne
Emner: 
digitaliseringitsærinteresserkompleksitetlovjunglefinanslovkonsulenterrådgivning
Vi er 0 abonnenter – vi skal højere op!
Abonnenter Svarer til
1 1 stor fadøl
200 Kontanthjælp, 0 børn
1000 DR-journalist
5000 Maria Rørbye Rønn