Mette Frederiksen kalder sig børnenes statsminister.
Denne besynderlige selvtitulering gentages ved enhver given lejlighed.
Det er vigtigt at vi virkelig ved og forstår at Mette Frederiksen er børnenes statsminister.
Men hvad betyder det egentligt? Hvorfor lige børnene?
En del af forklaringen skal findes i religionen.
Mette Frederiksen vil have børnene tættere på det offentlige og væk fra forældrene. Hun vil have dem ind i sit rige.
Socialdemokraternes rige er det politiske domæne.
Det var også socialdemokrater som kom på heldagsskolen. Og socialdemokraterne undergraver ethvert alternativt til det offentliges egne skoler.
Disse mange ivrige forsøg fra socialdemokraters side på at "offentliggøre" børn - altså at hive dem ud af privatsfæren og over i de offentlige institutioner - bør give stof til eftertanke.
Lad os først gå lidt tilbage i tiden
Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres. Sandelig siger jeg jer: Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det.
Ja, det er fra biblen. Og det var Jesus der sagde dette.
I dag er det Mette. Men i stedet for Guds rige er det velfærdsstaten de små skal indlemmes i.
Og de skal ind så tidligt som muligt.
Man kan sige at den religiøse forestilling om frelse er flyttet over i det politiske domæne.
Socialdemokratisme er mere end en ideologi. Det er en nåde at anskue verden på. Lidt forsimplet kunne man kalde socialdemokratisme for en religion.
Vi ser det også når Astrid Krag tror hun kan "redde" prostituerede fra det Astrid Krag jo åbenbart i en eller anden forstand opfatter som et syndigt liv.
I Kristendommen er alle lige for Gud.
Denne lighed ønsker socialdemokraterne måske at realisere her på Jorden. Dog er de selv lige lidt - som ypperstepræster - hævet over alle andre.
Selv er jeg noget skeptisk omkring hvorvidt Mette evner at frelse landets børn.
I ovenstående bibelcitat opfordrer Jesus til at det religiøse budskab modtages med barnlig naivitet - også af voksne.
Måske håber Mette på at vi vil gøre det samme i dag.
Det gør jeg dog ikke.
For den religiøse tilgang til politik er stærkt bekymrende.
Religion er noget totalt. Det bør politik ikke være.
Jeg tror ikke det tjener os at overgive os naivt til det socialdemokratiske verdenssyn.
Lad bare Mette Frederiksen kalde sig børnenes statsminister. Voksne mennesker tror ikke på den slags.