DR har et selvbillede. Og så er der virkeligheden.
DR vil gerne være Public Service - men pjattede udsendelser og programmer, af den type man kan finde tonsvis af på de kommercielle kanaler, fylder mere og mere.
Der er efterhånden rigtigt meget gossip. En stor del af det fra Hollywood og omegn. Den slags mener jeg på ingen måde kvalificerer som public service. Hvad rager den slags danskerne.
Og kan man virkelig ikke leve uden, så er der rigeligt med steder at finde det.
Og så fylder sex også virkelig meget på DR efterhånden. Først var det mest den quasi-intellektuelle underart som DR rullede ud på DR2. Højpandet, men under bæltestedet.
Nu er det mere og mere bare sex in your face. På den der reality-agtige måde, som har meget lidt med de flestes virkelighed at gøre. Man dyrker selvudstillingen, den narcissisme som fylder en del i disse år.
Og efterhånden synes jeg det er svært at skelne mellem Ekstra Bladet og Danmarks Radio. Hud på hele fladen.
Men hvor EB stadig dyrker røv og patter og afbleget hår, der dyrker DR det homoseksuelle, omvendte og afvigende.
Det er fordelen ved at være licens-finansieret. Så kan man dyrke sin egen fetish på andres regning.
Danmarks Radio elsker det, man forestiller sig, virker provokerende, anderledes eller oprørende. Det kulturradikale DNA benægter sig ikke.
I virkeligheden er det bare plat. Og det virker temmelig desperat. Meget af det.