Af Helge Larsen
Skifergas er i dag den mest lovende energiform, vi har. Både miljømæssigt og økonomisk er det skifergassen, der tilbyder de største gevinster, når der tales om effektive veje til nedbringelse af CO2. Alligevel glimrer den ved sit fravær i regeringens katalog for energipolitik frem mod 2020. Et katalog præget af store og små mere eller mindre væksthæmmende klimatiltag.
Miljømæssigt har skifergassen den store fordel - fremfor andre fossile brændstoffer - at der ved forbrænding udslippes 50 % mindre CO2 til atmosfæren. Herudover er der også den store miljøgevinst, at den ikke - som kul - medfører forurening med partikler.
Miljøvenlig energi
Utroligt mange myter trives omkring det påståede miljøskadelige ved at producere gassen med frakturering. Myterne går først og fremmest på frygten for forurening af grundvandet med kemikalier samt udslip af methan til atmosfæren.
Disse problematikker har industrien I dag fuldstændig styr på, hvilket bakkes op af helt nye omfattende videnskabelige undersøgelser fra USA.
USA i front
I USA er skifergassen virkelig en gamechanger klimamæssigt og økonomisk. Den vil betyde, at landet bliver netto-eksportør af energi om ganske få år. Skifergassen bruges i stedet for kul i kraftværker til decentral opvarmning og husholdning. Samtidig erstatter den i stigende grad den forurenende diesel til store og små lastbiler, industrielle køretøjer og maskiner.
Dette forøgede forbrug af skifergas har betydet, at USA har nedbragt sit udslip af CO2 kraftigt de sidste seks år. Således er det nu nede på 1992-niveau.
Skifergas findes også her I Danmark. Den danske stat har givet tilladelse til efterforskning i Nordjylland samt på dele af Sjælland. Længst fremme er Total og Nordsøfonden med en planlagt prøveboring i Dybvad i Nordjylland her i 2013. Den er nu sparket til hjørne et års tid endnu. Byrådet i Frederikshavn vil - mod eksperternes anbefalinger - have yderligere miljøundersøgelser. Undersøgelser som på ingen måde er nødvendige. Der er jo kun tale om en simpel prøveboring for at fastslå, om der overhovedet er noget udvindbar gas i undergrunden – ikke frakturering eller produktion!
Mange klimaeksperter er enige om, at vi ikke kan nå at redde klimaet ved en ren grøn omstilling til f.eks. vind og sol. Det går simpelthen ikke stærkt nok og slet ikke, når man ikke har løst de enorme problemer omkring lagring af energien fra disse kilder. Her kommer skifergassen ind som en god, mijøfornuftig overgangs-energiform.
Mangel på fremsyn
Det er måske logisk nok – men derfor ikke hverken up-to speed eller synderligt fremadskuende - at regeringen ikke nævner skifergas i det katalog med forslag til store og små og mere eller mindre væksthæmmende klimatiltag, den forleden fremlagde omkring sin energipolitik frem mod 2020.
Med forsinkelsen af prøveboringen i Dybvad vil eventuel produktion af den relativt klimavenlige skifergas nemlig tidligst komme på tale en gang efter 2020.
Den danske regering bør her - ligesom de engelske, tyske og polske regeringer - have fremsyn og mod til offentligt at bakke op om, at såfremt vi finder udvindbar skifergas I tilstrækkelige mængder på dansk jord, så skal skifergassen være en overgangs-energiform, indtil vi kan lagre energi fra f.eks. vind og sol tilstrækkeligt effektivt.
Efter at have deltaget på Teknologisk Topmøde om skifergassen i Ingeniørforeningen i marts 2013 og løbende diskuteret energiformen med politikere fra de fleste partier - er jeg overbevist om, at der er politisk velvilje for at etablere produktion. Hvis der på dansk jord findes tilstrækkeligt med gas til kommerciel udvinding. Vi mangler bare at få det undersøgt – og dermed at politikerne klart og tydeligt siger “Skifergas JA TAK”. Og gerne meget højt. Mere om skifergas I Danmark: