Gå til hovedindhold

Hindrer host-i-ærmet virkelig smittespredning?

Af Lennart
Man lærer det allerede i børnehaven - men virker det?

Man kan selv gøre en del for at mindske smittespredning af den nye coronavirus.

God hygiejne - især håndhygiejne.

Hyppig rengøring - især af kontaktflader.

Den slags som i forvejen er gode vaner.

Og naturligvis det mest effektive:

Holde sig langt væk fra andre mennesker.

Den slags virker.

Der er også en række råd som er noget mere tvivlsomme.

Et af de efterhånden meget almindelige råd som er at finde både på Sundhed.dk som generelt råd og på sundhedsstyrelsens grafik (se bilag) over råd i forhold til forebyggelse af smitte med coronavirus, er host/nys-i-ærmet.

Det er et af de helt store tricks som ethvert barn har lært allerede i børnehaven - den med at nyse og hoste i ærmet.

De fleste som har børn, kender dog alt til hvor ofte der florerer virusinfektioner i vuggestuer og børnehaver. Og skoler for den sags skyld.

Og host-i-ærmet og nys-i-ærmet har dog også sine begrænsninger. Lad os et øjeblik rette blikket mod et af de få studier som har undersøgt hvor effektiv teknikken egentligt er.

I 2013 undersøgte en forskergruppe hosteetikette, som det hedder på fint sprog, herunder ærme-tricket.

Det blev til artiklen:

Effectiveness of cough etiquette maneuvers in disrupting the chain of transmission of infectious respiratory diseases

Lad os se hvad de skriver:

"Soon after the SARS and AI outbreaks a new maneuver was added to the definition of respiratory hygiene/cough etiquette: cover your mouth and nose with your arm, sleeve, or elbow. We were unable to find who was the first person to publish and describe this maneuver in a peer-reviewed journal, and we did not find any scientific study that supports its implementation."

Og videre:

"All the assessed cough etiquette maneuvers, performed as recommended, do not block droplets expelled as aerosol when coughing."

Deres konklusion er altså at host-i-ærmet ikke virker i forhold til dråber som er så små at de blæses ud som aerosoler. Det samme gælder i øvrigt for en række andre måder at håndtere hoste på, herunder en kirurgisk maske.

Så længe man ikke har udelukket at den nye coronavirus kan spredes i små dråber, så er det nok bedst at gå ud fra at det kan den nye coronavirus godt. Og dermed er effektiviteten af host-i-ærmet begrænset.

Som en biting kan det her nævnes at de to sjove tv-værter fra Discoverys program Mythbusters kom frem til at metoden faktisk virkede.

Men desværre var de to værters setup ubrugeligt i forhold til at måle mindre dråber, og i det hele taget tog de bare væske i munden som ikke er det samme som at noget kommer op fra øvre og nedre luftveje med et host eller nys.

Så på den måde har Mythbusters faktisk selv været med til at skabe en myte i stedet for at buste den. Men det var bare en bonusoplysning.

Tilbage til det egentlige forehavende her:

Forskerne vi talte om ovenfor, forholdte sig til host-i-ærmet. Så hvorvidt konklusionen ville have været anderledes for nys-i-ærmet, det skal jeg ikke kunne sige.

Men i forhold til den nye coronavirus er hoste alligevel også mere relevant.

Rådet omkring hoste-i-ærmet skal i hvert fald tages med forbehold. Måske fanger man slim i ærmet. Men ved coronavirus er der typisk tale om en tør hoste. Og som den her omtalte undersøgelse viser, så fanger host-i-ærmet ikke de mindre dråber som kommer ud af munden når man hoster.

Men måske vigtigere:

Coronavirus kan efter meget at dømme smitte uden nys eller hoste. Så fokus på nysen og hoste er sandsynligvis overdrevet i forhold til at virus kan spredes ved almindelig vejrtrækning, tale og endda sandsynligvis af personer helt uden synlige symptomer som nysen eller hoste.

En anden undersøgelse viste i øvrigt at kun en meget lille brøkdel rent faktisk husker teknikker som host-i-ærmet når de ikke ved de er under opsyn:

A total of 384 respiratory events were observed, at a rate of 0,8 cough/sneeze per observed‐person‐hour. Around a quarter of respiratory events (27,3%) were uncovered, and there was infrequent use of the responses recommended by health authorities (i.e., covering with a tissue or handkerchief at 3,4% and covering with elbow or arm at 1,3%).

Så i det store hele virker det noget tvivlsom hvorvidt host-i-ærmet er effektivt i forhold til at forebygge smittespredning med coronavirus.

Men når det så er sagt, så er det stadig bedre at fange slim i ærmet end at få det på hænderne hvor man nemmere risikerer at overføre det til kontaktflader eller andre mennesker, så rådet er ikke decideret dårligt.

Man skal bare være opmærksom på at dets effektivitet nok er begrænset.

Kilder:

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3846148/

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4942042/

Bilag
Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.