I lørdags cyklede jeg en tur i lokalområdet.
Langs kysten.
Gennem skoven.
Forbi en bager.
Og en fiskehandler.
Færre mennesker end normalt.
Alle steder holdt folk behørig afstand.
Alle steder var folk opmærksomme og høflige.
Folk stod i kø uden for fiskehandleren. Der var et par meter mellem hvert par - her går mand og kone åbenbart på indkøb sammen. Og kun et par inde i butikken ad gangen.
Ved bageren var begrænsningen sågar en kunde ad gangen. Dette blev også respekteret af familier og par. Så var der kun en som gik ind og købte brød.
Alligevel fungerede det ikke helt optimalt. Det gør sådan noget jo aldrig.
For eksempel havde kunderne ude foran fiskehandleren spontant dannet en kø med god afstand til den ene side.
Men lidt efter viser det sig at noget af personalet fra fiskehandleren skal ud ad indgangsdøren for at komme ind i hvad jeg formoder er en slags lager. Det blokerer køen så for.
Og fordi der også er en mole tæt ved, beder hun kunderne danne køen langs butikken - men den anden vej. I den omdanningsproces brydes afstanden og folk kommer kortvarigt alligevel i tæt kontakt.
I den situation, og lignende situationer som opstår tusindvis af gange dagligt, ville ansigtsmasker have ydet en bedre beskyttelse.
Senere tegnede fiskehandleren dog et tydeligt spor til køen. Og mon ikke det hjalp på det beskrevne problem.
Min pointe er at selvom de fleste allerede gør det rigtigt godt, så kan man hele tiden fortsætte arbejdet og tænke på nye måder at beskytte sig på eller forbedre de igangværende.
Konklusionen må være at danskerne i adfærd er utroligt tilpasningsdygtige og lytter til anbefalingerne fra myndighederne.
Men på udstyr er danskerne bagud i forhold til asiaterne.
Det skyldes nok i høj grad også at danskerne lytter meget til myndighederne - og så længe myndighederne ikke officielt bakker op om værnemidler til civilbefolkningen, så vil de fleste danskere heller ikke bruge dem - selvom de eventuelt har dem liggende.
Det er jo interessant nok i sig selv.