Gå til hovedindhold

Hvordan afslører man en usynlig fjende?

Af Lennart

Afvisningen af værnemidler har været besynderlig.

At man heller ikke har villet eller kunnet teste bredt er en anden mærkelig ting.

Den bedste måde at bekæmpe en usynlig fjende på, må være at gøre fjenden synlig.

Værnemidler er et signal om at fjenden er i nærheden, selvom vi ikke kan se den med det blotte øje.

Tests er en endnu mere direkte og effektiv måde at synliggøre en ellers usynlig fjende på.

Disse punkter er især væsentlige ved sygdomme som kan smitte asymptomatisk - altså som den nye coronavirus hvor en smittebærer ikke nødvendigvis selv oplever eller udviser symptomer.

Det er derfor jeg tidligt kaldte den nye coronavirus for en sniger-virus, fordi den sniger sig uopdaget rundt.

Men den er ikke uopdagelig!

Og den er ikke ustoppelig!

Når vi ikke kan se den, må vi beskytte os med værnemidler, og når vi kan synliggøre den med tests, må vi gøre det.

Og når den viser sig ved symptomer må vi tage det meget alvorligt.

Selvfølgelig skal man huske at myndighederne måske mere mangler kunnen end vilje. Man mangler måske udstyr og test i en tid hvor disse er meget efterspurgte.

Men her må vi tale om forberedelse. Og om hvorvidt det nødvendige samarbejde mellem producenter og myndigheder har fungeret godt nok.