Gå til hovedindhold

Mindre dødbringende end influenza, siger du? Hvad bygger du det på?

Af Lennart

I dag skal vi have fat i Weekendavisen.

Søren Villemoes har her luftet ideen om at dødeligheden for den nye coronavirus er lav, måske endda lavere end for almindelig sæsoninfluenza som vi kender den.

Det skal siges at denne ide slet ikke er ny. At "mørketallet" for smittede er større end "antaget", det er en almindelig opfattelse. Og sandsynligvis også sandt. Spørgsmålet er hvor meget større.

Jeg behandlede spørgsmålet ret tidligt (5. feb. 2020) i forløbet omkring coronavirus cirka fire minutter inde i følgende video:

[[{"fid":"4086","view_mode":"full","fields":{"format":"full","alignment":""},"type":"media","field_deltas":{"1":{"format":"full","alignment":""}},"link_text":false,"attributes":{"class":"media-element file-full","data-delta":"1"}}]]

Nu er spørgsmålet så igen dukket op i medierne efter at forskere forskellige steder her lavet teoretiske modeller for smittespredning og smitteudbredelse.

Søren Villemoes præsenterer sin artikel om denne udvikling på blandt andet denne måde:

Helt ny forskning fra Oxford og Stanford tyder på, at Covid-19 spreder sig meget hurtigere end forventet, men samtidig har en markant lavere dødelighed. Måske på influenza-niveau eller lavere. Det skyldes, at der muligvis er mange flere asymptomatiske smittede, end man hidtil har antaget. I så fald vil væsentligt færre danskere dø, end Sundhedsstyrelsen har estimeret, og epidemien vil også være hurtigere overstået end forventet.

Du kan læse hele hans deletekst her.

Nu nævner Søren Villemoes noget om antagelser. Men hvis der er noget som  bygger på antagelser, så er det netop den form for teoretiske modeller som Søren Villemoes her refererer til som "Helt ny forskning fra Oxford og Stanford".

Lad os for et øjeblik løfte blikket fra disse teoretiske modeller for smitteudbredelse og se på de lande hvor man har været hårdt ramt af den nye coronavirus.

Hvis dødeligheden vitterligt var så lav, under influenzaniveau, hvorfor er der så så mange døde i de områder hvor virussen har hærget, for eksempel i visse byer i Norditalien?

Og følgeligt:

Hvis smitten virkelig allerede er meget udbredt alle steder, som disse modeller kommer frem til, hvorfor er der så meget høj dødelighed nogle steder og meget lille andre?

Logisk ville det hænge bedre sammen hvis det at man nogle steder har mange døde, hænger sammen med at virus disse steder har inficeret mange mennesker, og at de steder hvor man har få døde - der hænger det sammen med at virus endnu ikke er særligt udbredt!

I mine øjne virker disse modeller ikke specielt troværdige i forhold til den praktiske erfaring.

I øvrigt er der jo  steder i verden hvor man rent faktisk har testet ret bredt i  befolkningen, og her er man ikke kommet frem til en stor generel udbredelse af den virus som forårsager covid-19.

Så der er desværre ikke meget som taler for at de modeller, nogle nu bygger deres håb på, har så forfærdeligt meget med virkeligheden at gøre. For selvom der er et mørketal, så er det ikke nødvendigvis ti eller 100 gange større end det bekræftede antal.

Mediemøllen

Kritik af medier og den medieskabte "virkelighed" og tendensen til at medier ukritisk hopper på en dagsorden
Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.