Gå til hovedindhold

Værn om dit privatliv i haven med en thuja hæk

Det er både rart og vigtigt at kunne være helt privat, når du er hjemme hos dig selv. Her kan du være i fred, og du kan trække dig tilbage fra omverden, når du har brug for det. Derfor kan det være nødvendigt at skærme dig lidt fra eventuelle nysgerrige blikke. Det gælder både inde i din bolig og ude i din have.

Har du en have, kan det være rart at omkranse den med en form for skærm imellem din matrikel og resten af verden. Sådan et skel kan laves på mange forskellige måder. Det kan enten være et levende hegn eller et skel, som er bygget som en mur eller som et planteværk. Uanset hvilken form for skel du vælger, så giver det meget ro og privatliv at have sådan et skel.

Vælg et levende hegn

Foretrækker du et levende hegn, så er der mange planter, der egner sig til det. Hvis du gerne vil have et hegn, som ikke behøver at være helt tæt, så kan du vælge forskellige former for buske eller en meget lav hæk.

Vil du helst have et levende hegn, der er helt tæt, så kan du med fordel plante en hæk. En hæk dannes af nogle høje buske eller små træer, som plantes ret tæt. Med tiden vil de så vokse op og vokse tæt sammen, fordi de står så tæt. Dermed bliver de til en hæk efterhånden.

Her er det vigtigt at tænke på, at løvfældende buske og træer taber bladene om efteråret og står derefter nøgne og forholdsvis åbne en stor del af året. Vælger du derimod en stedsegrøn plante, så vil den stå med blade eller nåle på hele året.

En hæk skal holdes ved lige i form af klipning, så den kommer til at stå flot og veltrimmet. Bliver den ikke det, så vil den med tiden vokse vildt. Det kan være fint, hvis du godt kan lide den mere casual stil, men vil du gerne have den til at være en traditionel hæk, så bør du klippe den et par gange om året.

Hvilke planter egner sig til hæk?

De haveplanter, der egner sig bedst til hæk, er som nævnt buske, der kan få en vis højde, og træer, som ikke vokser for hurtigt.  

Typisk vælges buske, hvis du ønsker et organisk og blødt look, hvor busken gerne må vokse sig ind i haven. Ønsker du dig et mere stramt look, så kan du med fordel vælge langsomtvoksende træer, som for eksempel liguster, tjørn, bøg eller lignende. En hæk ud af thuja træer er også blevet meget populært efterhånden.

Thuja er en slank stedsegrøn plante, som kan blive et meget højt træ, men dels vokser det ret harmonisk, og dels kan det ret nemt holdes nede. I hvert fald i en del år. Thuja er et meget kønt træ, som er nemt at holde. Desuden er et thuja træ meget lægivende og hårdført, så det kan også stå og være tæt og stærkt på steder, hvor det ofte blæser meget. Derudover er thuja træet smukt både som klippet og uklippet hæk. Eller flot som et højt stolt enligt træ i haven.

Selvplantet hæk eller færdighæk?

En hæk kan plantes med spæde hækplanter, som du går og passer og beskærer og glæder dig til at se vokse op og blive en høj flot hæk. Det kan også være en færdighæk, som købes færdig, og som sættes i jorden på én gang. Vupti, så har du en høj flot og tæt hæk, som du kan se færdig med det samme.

Der er fordele ved begge måder at skabe en hæk på. Det kan være et spørgsmål om tålmodighed, om du vælger den ene eller den anden måde. 

Det er i hvert fald sikkert, at hvis en del af hækkens funktion skal være at holde små børn og hunde inden på matriklen, så er en færdighæk den geniale og lynhurtige løsning. Skal hækken også kunne holde nysgerrige blikke og besøg af fremmede hunde ude, så vil en færdighæk bestemt også kunne gøre det. Lige med det samme.

I forhold til de nævnte eksempler, så vil det kræve nogle års ventetid, inden en selvplantet hæk vil kunne yde det. 

Hækken som baggrund for havens øvrige planter

Har du en smuk og tæt hæk, som for eksempel en thuja hæk, så har du samtidig også en smuk baggrund at skabe bede og plante-scenarier foran. Typisk vil man bygge et bed op, så det får en naturlig harmoni. Det kan gøres ved hjælp af planternes og blomsternes farver, og det kan gøres ved hjælp af planternes højde. Du kan danne et scenarie, hvor der er både en forgrund, en mellemgrund og en baggrund. Her vil thuja hækken så være en smuk baggrund, og andre typer af planter i haven vil så kunne danne mellemgrunden og forgrunden.

Vælg gerne nogle planter til haven, som harmonerer med hinanden, og find nogle, der er lave, og nogle der er høje, så har du flest muligheder for at sætte farver og højder sammen, så de tilsammen bliver til et smukt bed.

Det er ikke nemt at komponere en flot og harmoniske have, og det er bestemt ikke nogen opgave, der kan gøres på en enkelt havesæson. Det tager meget lang tid, men det er jo også netop en del af charmen ved at være haveejer. Du kan jo starte med thuja hækken.