Det her er ikke en betalingsmur

Når du scroller ned, kan du frit læse 39-årig sygeplejerske døde inden hun nåede at få svaret på sin corona-test

Ovenikøbet uden forstyrrende bannerannoncer

Men hvad lever Folkets Avis så af? Bidrag fra sådan nogle som dig

Værn om pressefrihed og folkestyre Støt Folkets Avis

Citathistorie: 

39-årig sygeplejerske døde inden hun nåede at få svaret på sin corona-test

Hun arbejdede med corona-syge patienter

Sveriges tilgang koster menneskeliv - blandt civilbefolkning og sundhedspersonale

Når man korrigerer for indbyggertal er der nu tre gange flere døde af covid-19 i Sverige end i Danmark.

Tre gange flere døde i et nabo-land hvor befolkningstætheden er langt MINDRE end herhjemme.

Så reelt er Sveriges tilgang endnu mere forfejlet end de befolkningskorrigerede tal antyder i sig selv.

Så hævder nogen at det på den lange bane er Sverige som har fat i den lange ende. Det må tiden vise.

At lade en dødbringende virus som den nye coronavirus få nærmest frit løb i samfundet har i hvert fald nogle omkostninger nu og her.

Aftonbladet skriver om sygeplejersken Marielle som kun blev 39 år.

Ifølge artiklen på Aftonbladet døde hun blot fire dage efter hun omtalte sin test for coronavirus i et opslag på facebook. Hun nåede ikke at få resultatet.

Det er endnu ikke fastslået hvorfor hendes sygdom så hurtigt endte med døden. Der er dog set mange hundrede eksempler på ret unge mennesker blandt "front line" personale som er bukket under for covid-19.

Efter den 39-årige sygeplejerskes død kom svaret på testen fra hospitalet. Den var positiv for den nye coronavirus.

Nyheden om den 39-årige sygeplejerske kommer kun få dage efter en anden sygeplejerske i 40'erne døde af covid-19 i Sverige.

I Danmark døde en 36-årig sosu-assistent for nogle uger siden efter at være blevet smittet med coronavirus.

Sverige har overordnet været mere ramt da man har kørt en anden strategi som lægger mere pres på sundhedssystemet.