Hvordan kan det egentligt gå til, at de ældre får vakuumpakket smørrebrød, når vi betaler verdens højeste skatter?
Det er nu kommet frem, at ældre flere steder i landet får serveret ugegammelt, vakuumpakket "smørrebrød". Og det er vi med god grund fortørnede over. Men kan de her skandaler virkelig blive ved med at komme bag på os?
Se lidt på tegningen over teksten i lederen her. Der er vigtigt at forstå, at de penge, vi betaler i skat, skal gennem en masse led, før en lille rest når ud til de ældre, som jo ellers egentligt var dem, der skulle nyde godt af den offentlige service.
De yderste lag får først lov at spise, når de inderste er mætte. Og så er der ofte kun afgnavede ben tilbage.
Når venstrefløjen siger, vi bare skal hæve skatten, så viser de, at de ikke har forstået problemet. Højere skat betyder mere til politikere, administration og offentligt ansatte, men kun en meget lille brøkdel af den ekstra skattebelastning vil nå ud og gavne borgerne.
I øvrigt kan skatterne ikke hæves mere. For gør man det, vil folk undvige den ved at flytte ud af landet, arbejde sort, arbejde mindre, lukke virksomheden, fyre medarbejdere eller noget helt tredje. Skruetvingen om den private sektor kan ikke strammes yderligere i Danmark.
Det private bløder i forvejen titusindvis af arbejdspladser.
PÅ SIN VIS er vi borgere selv ude om det. Vi troede, man kunne udlicitere en familieopgave til det offentlige. Men de offentlige har bare ikke samme omsorg for gamle tante Olga, som familien selv. Blod er nu engang tykkere end vand.
Så hvis ikke vi holder systemet i ørerne, vil det tendere mod mere ligegyldighed over for de borgergrupper, der har sværest ved at gøre sig gældende i den offentlige debat.
Er løsningen så, at familierne selv tager over igen? Det er svært at forestille sig i dag. Men i hvert fald skal strømmen af penge fra det private rettes væk fra den inderste kerne af politikere og administratorer og mere direkte ud mod de borgergrupper, der har behov for omsorg. Mere kan vi ikke afsløre i dag.