Det her er ikke en betalingsmur

Når du scroller ned, kan du frit læse Ingen hjælp til corona-syg familiefar i Sverige – så sendte Tyrkiet ambulance-fly på vingerne

Ovenikøbet uden forstyrrende bannerannoncer

Men hvad lever Folkets Avis så af? Bidrag fra sådan nogle som dig

Værn om pressefrihed og folkestyre Støt Folkets Avis

Citathistorie: 

Ingen hjælp til corona-syg familiefar i Sverige – så sendte Tyrkiet ambulance-fly på vingerne

Der går nok storpolitik i sagen

Aftonbladet skriver om den opsigtsvækkende sag hvor en corona-syg tyrkisk familiefader på 47 år ikke kunne få hjælp af det svenske sundhedsvæsen.

Hans døtre tryglede om hjælp på sociale medier, men sundhedsvæsenet i Sverige er hårdt presset da Sverige tidligt valgte en strategi med ikke at inddæmme den nye coronavirus og i stedet nærmest lade den få frit løb i landet.

Så hårdt presset er sundhedssystemet åbenbart at det ikke havde mulighed for at hjælpe manden.

Men i Tyrkiet havde man hørt døtrenes råb om hjælp.

Eller nok snarere læst deres opslag på de sociale medier. Og i formiddags hentede et ambulancefly så manden hjem til Tyrkiet.

Den tyrkiske sundhedsminister Fahrettin Koca ytrede sig også om sagen på sociale medier – på twitter skrev han:

- Vores sygehus og læger står klart til en far

Ministeren viderformidlede også en hilsen fra Tyrkiets Præsident Erdogan.

Ifølge døtrene fik deres far høj feber og åndenød for mere en en uge siden. To af de mest almindelige tegn på covid-19.

Døtrene siger at han ikke kunne få hjælp i Sverige. Men nu er han altså i Tyrkiet for at modtage behandling.

Region Skåne bekræfter sagen.

Del Ingen hjælp til corona-syg familiefar i Sverige – så sendte Tyrkiet ambulance-fly på vingerne