Gå til hovedindhold

Træk din maske i en automat

Tyske delstater har indført "maskepligt"

Hvordan distribuerer man masker?

I Tyskland sker det blandt andet fra de automater hvor man normalt kan købe drikkevarer og slik.

Og behovet for masker er stort.

I Berlin skal man dække sin næse og mund i offentlig transport, mens flere andre delstater i landet har endnu strengere krav hvor for eksempel indkøbsture også er underlagt maskepåbud.

Det er dogg svært at skaffe masker nok på een gang.

Og at få dem fordelt er også en udfordring.

Men maskeautomater virker som en relativt intelligent løsning på en del af det problem. Hvis man sikrer hygiejnen omkring automaterne løbende.

Selvom der er automater i for eksempel Berlin, så er der dog stadig mange tyskere som dækker mund og næse til på anden vis.

For eksempel med halstørklæder eller mere hjemmestrikkede masker.

Med tiden vil produktion, distribution og salg af masker temmelig sikkert blive en helt naturlig ting, ligesom alle nu tager det for en selvfølge at man kan købe kondomer i enhver kiosk eller supermarked.

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.