Gå til hovedindhold

Arbejder protesterede mod inhumane forhold - så satte Venezuelas præsident ham i fængsel

De store medier skal nok klare sig. De er ejet af stater eller af virksomheder der er ejet af rigmænd på størrelse med stater i økonomisk forstand.

Folkets Avis kan derimod ikke klare sig uden din hjælp.

Spørgsmålet er så om samfund kan klare sig uden de små selvstændige medier. Det bliver en fattigere verden for de fleste hvis de små medier forsvinder.

Bak op nu!

Abonner Doner

Kildemedier
Maduros socialistiske utopi er ikke ligefrem arbejdernes paradis
Han bryder sig ikke om kritik

Venezuela præsident Nicolás Maduro ville ikke finde sig i kritik, så han har fået fængslet en arbejder.

Hvad havde arbejderen gjort?

Jo, han havde haft den frækhed at klage over "inhumane arbejdsforhold" i landets olieindustri.

I Venezuela er olieindustrien ikke privat. På den måde er tingene i overenstemmelse med socialismen i landet.

Men den nationaliserede olieindustri under staten er åbenbart ingen garanti for bedre forhold for arbejderne.

Der skal ikke mere til end lidt kritik før man risikerer fængsel. Det har en venezuelansk arbedjer ifølge Reuters måttet sande.

Arbejderen er ansat ved Petroleos de Venezuela - det statsejede olieselskab i Venezuela. Og han blev arresteret efter at han kritiserede landets præsident, Nicolás Maduro.

Det forlyder fra en person som var med ved mødet hvor arbejderen fremsatte kritikken. En fagforening i Venezuela bekræfter sagen.

Arbejderen havde gennem 24 år arbejdet for staten. Nu var han åbenbart blevet træt af forholdene og fremsatte så kritik af landet præsident.

Det gør man ikke ustraffet sådanne steder.

Den militære efterretningstjeneste i Venezuela blev simpelthen sat ind for at få arbejderen arresteret.

Fagforeningsformanden Eudis Girot kræver at arbejderen løslades straks.

"Det eneste han har gjort, er at fortælle om de inhumane forhold som de arbejder under."

Det sagde Eudis Girot i en udtalelse.

Anklagerne i landet har derimod sigtet arbejderen for forrædderi.