Gå til hovedindhold

Racismen i USA er blevet mindre - men den fylder mere i medierne

Hvor var pressen i USA da sorte havde mest brug for den?

For godt to uger siden, den 25. maj 2020, blev George Floyd dræbt under en anholdelse i Minneapolis i USA.

En video af drabet viste hvordan en af politimændene blev ved med at presse sit knæ mod hals og nakke på George Floyd.

Sagen har medført en række protester og fået massiv dækning i medier verden over. Den viser at noget er galt i USA - også med politiet.

I forbindelse med sagen er vinklen blevet racisme i USA, især racisme i politiet.

Mordet på George Floyd bliver således udlagt som racistisk, skønt vi ikke ved om politibetjenten kunne have fundet på at brutalisere en mand af en anden farve på lignende vis.

Men ikke desto mindre er der gode grunde til at vinklen om racisme skal med i historien.

Dels er den vinkel delvist retfærdiggjort af data. Dels hænger den sammen med USA's særegne historie omkring institutionaliseret racisme.

I forhold til deres andel af befolkningen er sorte mellem en faktor 2 og en faktor 3 mere i risiko for at blive ofre for politivold med dødelig udgang end hvide.

Det er en meget markant "overrepræsentation".

Dertil har USA en historie på godt og ondt. En af de dårlige sider ved USA's historie er den racisme mod sorte som længe var meget udbredt.

Således var sorte så sent som i 60'erne og 70'erne omkring en faktor 10 mere i risiko for at blive dræbt af politiet i forhold til deres andel af befolkningen end øvrige racer i USA.

Denne ekstreme overrepræsentation er heldigvis faldet med tiden. Og man skal være svært politisk og ideologisk snævertsynet for at benægte at racisme spillede en overordentlig stor rolle dengang.

Men fokus på racisme i medierne er faktisk tiltaget i den samme periode som sortes "overrepræsentation" som drabsofre for politiet er faldet.

Unge, sorte mænd var tidligere nærmest frit bytte for politiet i USA. Og det er en skamplet på landets historie.

Og noget man langsomt har taget et opgør med.

Så heldigvis er USA blevet langt mindre racistisk og mindre uretfærdigt på dette punkt, end det tidligere var. Selvom der stadig er arbejde at gøre.

Men samtidig med at racisme er blevet et relativt mindre problem, så har medierne sat mere fokus på det.

Og det er grunden til at jeg tager emnet op her i Mediemøllen.

For hvorfor gjorde medierne ikke mere for at gøre opmærksom på problemet med racisme dengang det var større?

Hvis ikke man kender den historiske udvikling, og kun henter sin opfattelse fra de store medier, så kunne man derfor godt få det indtryk at USA i dag nærmest er mere racistisk end nogensinde.

Det er heldigvis ikke tilfældet.

Der er stadig lang vej igen, og en del af sortes overrepræsentation som dødsofre skyldes givet racisme. En del skyldes andre faktorer.

Hvis medierne fokuserer på racisme i en grad hvor andre faktorer ikke får plads i den offentlige forståelse at problemet, så risikerer medierne at komme til at blokere mere for løsningen af nogle af problemerne end de hjælper til med at løse dem.

Medierne er med til at begrænse det udvalg af forklaringer som folk har adgang til. Og bliver medierne for ensidige, så bliver læserne det også.

Kom med

I mere end et årti har Lennart Kiil leveret sandhed, nuancering og perspektiv med præcision og lidenskab. Som chef og redaktør for Folkets Avis, Danmarks banebrydende borgerjournalistiske medie, har han ufortrødent gået oplysningens ærinde og trodset modstand og økonomiske vanskeligheder.

Invester i ærligt, indsigtsfuldt og originalt indhold, og stå bag en fritænker, der er kendt for kompromisløs research og frygtløs sandhedssøgning.

Bliv abonnent

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.