Gå til hovedindhold

Nu vil de rive Ludvig Holberg ned

Indsendt af Lennart
Det måtte jo komme

Det brutale og tragiske mord på George Floyd har sat gang i verdensomspændende protester.

Ikke bare vil man have stoppet politibrutalitet i USA. Bevægelsen er allerede blevet meget bredere - og handler nu om mange andre ting.

Herhjemme har en mere eller mindre uofficiel underafdeling af Black Lives Matter for eksempel protesteret imod Inger Støjberg, Pernille Vermund og Mattias Tesfaye.

Det er Bwalya Sørensen som i Danmark har gjort sig til talskvinde for Black Lives Matter.

Flere steder er jagten dog også gået ind på det man opfatter som racistiske symboler, for eksempel statuer af den opdagelsesrejsende Columbus.

Også Winston Churchill som for mange ellers står som en helt for at modstå fascisme under 2. verdenskrig, er blevet angrebet. Eller mindet om ham, i hvert fald.

Indtil videre er danske historiske personer vist sluppet for uheldig opmærksomhed. Men ikke længere.

Nu er Ludvig Holberg nemlig kommet i bevægelsens søgelys.

I første omgang er det en statue af Ludvig Holberg i Norge som nu i en underskriftsindsamling kræves nedtaget.

Ludvig Holberg var en dansk-norsk forfatter - mest kendt for sine komedier, en særlig interesse inden for litteraturen som han fuldkomment mestrede.

Om han ville kunne se det sjove i at 4423 mennesker i Norge nu har skrevet under på at hans statue i Oslo skal rives ned, skal jeg ikke kunne sige.

Ta ned rasist/slavehandler-statuene i Norge!

Ta ned slavehandler/rasist-statuene! Blant annet på Solli plass og Nationaltheatret i Oslo står det statuer av henholdsvis Winston Churchill og Ludvig Holberg, sistnevnte investerte i slavehandel. Winston Churchill var en RASIST og mente at den hvite rasen var overlegen. Det er UHØRT at rasistiske hvite menn som synes det var greit å undertrykke svarte mennesker så til de GRADER skal ha en plass i våre gater! Vi forventer at alle statuene legges ned! I bunn og grunn var de begge rasister og det burde være et godt nok argument for at de ikke skal få stå i gatene våre i 2020. Alt det positive disse historiske personene har fått til overskygges dessverre av det faktum at de var rasister.

Interessant argumentation.

I øvrigt levede Holberg relativt beskedent, og mig bekendt var hans udbytte på slavehandel meget lille og han var kun kortvarigt og indirekte involveret.

Hans "investering" var yderst begrænset.

Men man skal nok være helt ren for at slippe for den nye symbolske inkvisition

Kilder:

https://www.opprop.net/ta_ned_slavehandler-statuene_i_norge