Gå til hovedindhold

De revolutionære billedstormere og sidste bølge af amerikansk kulturimperialisme

Af Lennart
Er vi på vej mod en ny global kultur baseret på _woke_ idealer?

Der er mange demonstrationer og protester i kølvandet på det brutale drab som en hvid politibetjent i USA begik mod en sort mand.

De mange protester og demonstrationer finder dog ikke udelukkende sted i USA hvor mordet fandt sted.

Tværtimod har protesterne bredt sig til flere forskellige lande i den vestlige verden herunder eksempelvis Danmark, Norge og Storbritannien.

Med moderne teknologi og sociale medier spreder nyheder sig med lynets hast, og det er muligt på globalt plan at organisere demonstrationer og protester.

Nogle steder, især i USA, har protesterne udviklet sig til optøjer.

I Danmark og Norge er det heldigvis gået mere fredeligt for sig.

Og alligevel er drabet på George Floyd også begyndt at sætte sig spor her.

I Norge er der nu opstået et krav om at nedtage de statuer som en del af de demonstrerende ikke bryder sig om.

Denne tendens er ikke ny, men den er blevet accelereret som følge af mordet i USA og reaktionerne på det.

Når et politisk ungdomsparti i Norge vil nedtage statuer og opstille nogle nye, så er det sådan set bare en fortsættelse af den udvikling som er set på universiteter hvor bestemte emner eller opfattelser er blevet udelukket.

Der er masser af eksempler på "no-platforming" af intellektuelle eller akademikere med kontroversielle synspunkter, som er blevet fyret eller forhindret i at give forelæsninger.

Et kontroversielt synspunkt kan i dag for eksempel bestå i at mene at der blandt mennesker kun er to køn. Noget som tidligere blev taget for givet.

Når en statue hives ned og en ny sættes i den gamles sted, så er det "no platforming" af symboler. Statuen fjernes bogstaveligt talt fra sin platform - kun soklen står tilbage.

Og så sætter man en nye statue op i dens sted. På soklen.

Det er en revolution.

Den nye ikonoklasme markerer derfor delvist opgøret med resterne af den klassiske vestlige kultur.

Store bedrifter indenfor kultur og videnskab anerkendes ikke længere som beundringsværdige - med mindre det er en kvinde eller minoritet som har gjort opdagelserne.

Vi er dermed på vej mod en kultur baseret på en marxistisk inspireret opfattelse af verden som undertrykkelse og oprørskamp.

Og hvor gamle hvide mænd tildeles skurkerollen.

Heller ikke dette er nyt, vi ser bare endnu en bølge af den bevægelse. En mere aggressiv udgave som opererer på gadeplan.

Men arkitekterne til bevægelsen sidder i beskyttede stillinger på de amerikanske universiteter. Eller er pensionerede professorer.

Når jeg kalder bevægelsen for marxistisk inspireret, hænger det naturligvis sammen med den opfattelse af forandring som ligger under.

Kan man bare komme af med de gamle onde hvide mænd, så er vejen banen for den nye socialt retfærdige verdensorden.

Verden opfattes som en kamp mellem grupper. Og alting tolkes i dette "lys". Eller rettere, i denne mangel på lys.

For selvom woke betyder vågen, så giver indstillingen sig ofte til udtryk på en ret snæversynet måde.

For at reducere verden til politik er fattigt.

At bedømme alting politisk er totalitært.

Den nye identitetspoliske "woke" dagsorden levner ikke plads til andre aspekter end politik. Og den levner ikke plads til nuancer. Den er meget sort-hvid.

Og i bund og grund også meget overfladisk.

Det er derfor samtidig også en stærkt polariserende kamp. Enten er du med eller også er du imod. Sådan bliver opfattelsen. Og du bliver kun bedømt på din stilling i dette spørgsmål.

Det gælder så om at melde sig under de rette faner. At blive en del af gruppen og gøre op med sin tvivl. Så er det da nemt, ikke?

På det kulturelle område har USA i snart 100 år været den helt dominerende faktor. Denne status er ved at ebbe ud.

Det vi nu er vidner til er måske en af de sidste større bølger fra den kant foreløbig.