Gå til hovedindhold

Digital yuan skal erstatte kontanter

De store medier skal nok klare sig. De er ejet af stater eller af virksomheder der er ejet af rigmænd på størrelse med stater i økonomisk forstand.

Folkets Avis kan derimod ikke klare sig uden din hjælp.

Spørgsmålet er så om samfund kan klare sig uden de små selvstændige medier. Det bliver en fattigere verden for de fleste hvis de små medier forsvinder.

Bak op nu!

Abonner Doner

Du har sikkert lagt mærke til at den amerikanske dollar er blevet styrket den senere tid.

Du har nok også hørt at Kinas vækst ikke lever op til forventningerne og at drømmen om at overhale USA pludselig virker ret fjern.

Hvad gør man så?

Kina er kendt for sin evne til at overvåge sin egen befolkning nærmest ned til hvert eneste skridt en borger tager i det mægtige land.

Ikke bare er der mange overvågningskameraer. De er også koblet sammen i et system med ansigtsgenkendelse, så man kan følge hver enkelt ned på individ-niveau.

Også det omfattende system for "social-kredit", det sociale pointsystem, der blev igangsat i 2014 og skal bruges til "bedømmelse" af indbyggernes økonomiske og sociale omdømme har fået en del omtale.

Men een ting har manglet før kontrollen er komplet.

For i Kina er kontanter stadig ret udbredte, og det betyder at borgerne kan omgå systemets "blacklisting" fra det social-kredit-systemet og handle direkte med hinanden uden at myndighederne umiddelbart kan blokere handlen.

Og denne begrænsning i kontrollen med borgerne er naturligvis en torn i øjet på myndighederne i Kina.

For et par dage siden lancerede Kina så en app for deres digitale yuan, e-CNY.

Ud over den statslige app, så er også det mægtige firma tencent med. Her planlægger man at gøre det muligt at betale med e-CNY gennem WeChat, som hævdes at have over en milliard brugere.

I parentes bemærket er det sjovt med Elon Musks timing omkring en super-app. Men det er også lidt en anden historie. Tilbage til e-CNY, altså den digitale yuan.

For Kina og en del andre lande er sikkert godt trætte af dollarens fortsatte dominans.

Og finansielle sanktioner med Rusland har vist at økonomisk magt også er en international faktor i større konflikter.

Hvis Kina kan skabe et alternativ som gør landet og måske hele regionen mere uafhængig af Vesten, så kan det få stor betydning for hvad landet kan komme afsted med fremover.

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.