Primære faneblade
Debatindlæg
Åben

Gratis

Miljøministeriets svanesang

Hvis man mener noget seriøst med grøn omstilling må naturlovene på ny respekteres
Pixabay
Pixabay
Landbruget i Danmark er en central medspiller i forhold til grøn omstilling

I 1980érne skete i Danmark tilsyneladende en fejlslutning omkring kvælstofs rolle i naturens kredsløb, som på alle måder har kostet mange ressourcer og unødige stridigheder. Misforståelsen døjer vore nabolande mod syd nu også med. Det forpligter os nu til at finde ud af, hvad der er op og ned omkring kvælstof på et videnskabeligt og ikke politisk grundlag.

Grundet krav til kvælstofreduktioner har tyske og hollandske landmænd været ude i ret omfattende strejker indenfor det seneste år.

Når man sammenholder det med, professor i miljøret, Peter Paghs oplysning fra 2005, at Danmark havde været initiativtager til EU´s nitratdirektiv fra 1991, er det næsten ikke til at klare, hvis Danmark ikke alene har været selvforskyldt i egne miljølovsplager, men nu også at vores sydlige nabolande unødigt skal strides.

Måske er det tiden på ny at repetere ud fra min udkigspost. Efter flere års diskussioner blev antal kommuner i 1970 reduceret fra godt 1.100 til 290. Med de større kommuner fulgte behovet for mere administrativt personale. Samtidig forøgedes antal kandidater fra læreranstalterne. Begge dele supplerede hinanden, så mere planlægning og styring af samfundet fulgte med underordnet, om der var et behov eller ej.

Landdistrikterne reserveres til landbrug, skovbrug og fiskeri, øvrige aktiviteter henvises til byzoner og erhvervsområder. Danmark er det eneste land i EU, der har en aktiv lovgivning for at få folk til at bo i byer.

Kloakkerne kom også i søgelyset. Langs mange veje var der åbne grøfter, hvortil vejvandet sammen med landsbyernes kloakvand blev udledt. Både trafiksikkerheden og vedligehold af rabatterne talte for en rørlægning af grøfterne og noget skulle mandskabet lave på de større kommunekontorer. Spildevandet blev derfor gemt væk i rør, samlet centralt og udledt til strømfyldt farvand. Men man glemte, at hidtil blev spildevandet forrenset i bundfældningstanke og efterpoleret i de åbne grøfter, da både ilt og bakterier var til stede. Grøftekanterne blev dengang ekstra grønne. Nej, vi skal ikke genetablere åbne grøfter, men blot hente ny inspiration til at omgå spildevand på en mere bæredygtig måde.

Sammen med udledning af ekstra fosfor, som indtog af vaskemaskiner i landets husholdninger medførte, blev filosofien med at havet sletter alle spor udfordret. I hvert fald skulle noget revideres, da en række amtskommuner sammen med nabolandes undersøgelser i efteråret 1981 kunne indberette om tilfælde af iltsvind og fiskedød både i kystnære og åbne danske farvande.

Havbiologen Gunni Ærtebjerg fik ved et havforskermøde på Århus Universitet i januar 1982 overbevist forsamlingen om, at der var en sammenhæng mellem landbrugets øgede brug af kvælstofhandelsgødning og observeringen af ekstra plantonalgeproduktion, som falder til bunds, rådner med iltsvind og fiskedød til følge, som det sig hedder.

Denne forklaring kan godt være en medvirkende årsag til, at NPO-redegørelsens forfattere på forhånd havde mistanke til kvælstof. Selvom repræsentanter fra landbrugsministeriet strittede imod, konkluderede flertallet i redegørelsen i 1984 som bekendt med, at kvælstof fra at være et meget vigtigt plantenæringsstof, pludselig var blevet en skurk, der skulle elimineres med alle midler.

Havde NPO-redegørelsen så bare konkluderet, at det var koncentrationerne af N og P, der skulle have fokus. Så havde modelberegninger være udkonkurreret, da man ville være tvunget til at handle på konkrete målinger fra virkeligheden. Misbrug af mange ressourcer og fejlinvesteringer havde da været undgået.

Men desværre fik noget der hed Centeret for Jordøkologi gennemtrumfet, at det var udledning af den totale mængde kvælstof fra landets samlede landbrugsareal til det marine miljø, landbruget skulle reguleres efter. Der er så mange usikkerheder, denitrifikation, ammoniakfordampning, kvælstoffiksering etc., forbundet med den strategi, at enhver seriøs videnskab straks havde forkastet den. I stedet har vidtløftige modelberegninger haft kronede dage med masser af bureaukrati og lovforbistring til følge.

At miljømyndighederne i en menneskealder har kunnet fastholde og køre den samme melodi omkring totale næringsstofmængder og en skinger kvælstofforskrækkelse i et oplyst demokrati, burde nok tages til efterretning i dele af medieverdenen.

 

Har vi helt glemt Albert Einsteins definition på sindssyge: ”At gøre det samme igen og igen og forvente et andet resultat.”

Bæredygtigt Landbrug, BL, igangsatte en kampagne for 7-8 år siden ”Det store bedrag” med undertitlen "hvem var morderen"?

Jeg mener nu, at efterforskningen kan stoppe og der kan skrides til handling, da morderen er fundet.
Som beviserne ligger, er Miljøstyrelsens dage nok talte. Det der eventuelt bliver tilbage af Miljøministeriet kan fordeles i de øvrige eksisterende ministerier.

Hvis man mener noget seriøst med grøn omstilling må naturlovene på ny respekteres og kvælstof ændre status fra fjende til ven. Det vil gøre det meget nemmere:

  • For landbruget at producere sunde og proteinrige afgrøder og derved binde optimale mængder CO2
  • At planlægge vores spildevandsrensning så de mange næringsstoffer, der også findes her, på ny kan indgå i vores stofkredsløb på en mere intelligent og bæredygtig måde.

Landbruget kan hurtigt tilpasse sig at få overladt det fulde driftsansvar igen.

Anderledes forholder det sig med fremtidens spildevandsplanlægning. Her må al favorisering af eksisterende spildevandskartel ophøre, så civilsamfundets innovationskraft også får en chance.

Rent juridisk vil ikke mindst Miljøbeskyttelseslovens § 3 herved endelig blive efterlevet, hvilket ikke har været tilfældet, siden den blev vedtaget i 1991.

Du har læst et indlæg på Folkets.

Uden opbakning fra læserne ville vi ikke kunne bringe det.

Bliv betalende bruger og støt den frie journalistik i Danmark.

Se fordele

Seneste ændring: 
05/08/2020 - 07:56
Vi er 0 abonnenter – vi skal højere op!
Abonnenter Svarer til
1 1 stor fadøl
200 Kontanthjælp, 0 børn
1000 DR-journalist
5000 Maria Rørbye Rønn