"Regeringens tidlige pension er bedre for Arne end Anne"
Så bastant er påstanden i en artikel på Information.
Men er det nu også rigtigt?
Det er korrekt, at regeringens udspil vil omfatte flere mænd end kvinder.
63 procent af dem, der vil være omfattet af ordningen i 2025, forventes at være mænd, og i 2030 forventes andelen at være steget.
Men skyldes det, at regeringen har prioriteret at gavne mænd på bekostning af kvinder?
Nej. Tværtimod har regeringen gjort alt, hvad den kunne, for at skrue ordningen sammen, så den prioriterer kvinder.
Formålet med ordningen var at give mennesker, der har været længe på arbejdsmarkedet, mulighed for at trække sig tilbage på tidlig pension.
Men hvis regeringen havde lavet en ordning, der afspejlede det formål, ville meget få kvinder have været omfattet af ordningen.
Hvorfor?
Fordi de fleste af de mennesker, der har været længe på arbejdsmarkedet, er mænd. Mænd arbejder mere end kvinder, og mænd begynder at arbejde tidligere end kvinder.
Og den gik ikke, mente regeringen.
'Det kan godt være, at de fleste af dem, der har arbejdet i mange år, er mænd, men vi kan ikke lave en ordning, der er så kønsskæv. Det er ganske vist mænd, der har mest brug for ordningen, men det ser ikke pænt ud, så vi må finde på noget andet', ræsonnerede den.
Derefter indbyggede den en række besynderlige regler i ordningen, hvis eneste formål var at sikre, at flere kvinder ville blive omfattet af ordningen.
Et eksempel er, at ordningen sætter lighedstegn mellem deltidsarbejde og fuldtidsarbejde.
Et andet eksempel er, at ordningen sætter lighedstegn mellem barsel og fuldtidsarbejde.
Giver det mening i forhold til nedslidning at sidestille deltid med fuldtid og barsel med arbejde?
Nej, selvfølgelig gør det ikke det. Men som regeringen udtrykte det:
»Kvinder holder mere barsel end mænd og arbejder oftere på deltid. Derfor tæller barsel og deltid fuldt med i opgørelsen af år på arbejdsmarkedet.«
Ordningen, som havde til formål at omfatte mennesker, der har været længe på arbejdsmarkedet, endte derfor med også at omfatte mennesker, der aldrig har haft et fuldtidsarbejde.
Sekretæren, der har arbejdet 15 timer om ugen i 39 år, og har haft tre års barsel, er således omfattet af ordningen.
Mureren, der har arbejdet 37 timer om ugen i 41 år, er ikke.
Når Information ensidigt ser på, at flere mænd end kvinder vil blive omfattet af ordningen, men ikke ser på, at den ville have omfattet langt flere mænd og lang færre kvinder, hvis den havde været baseret på den reelle arbejdsindsats, og når Information på den baggrund konkluderer, at ordningen er bedre for Anne end for Arne, nærmer vi os misinformation.
Det er sandt i en fuldstændig unuanceret forståelse af ordningen, som alene ser på, hvor mange der vil blive omfattet af ordningen.
Det er hamrende forkert i enhver forståelse af ordningen, som ser på ordningens konstruktion og sammenligner den med ordningens formål.
Ordningen er ikke i nogen meningsfuld forstand bedre for Arne end for Anne. Tværtimod har regeringen svigtet Arne for at give plads til Anne. Og dermed også svigtet sine egne ord om, at ordningen skulle medvirke til at udligne forskellen i restlevetid ved tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
Mænd har gennemsnitligt ca. 3 år mindre at leve i end kvinder, når de trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. En ordning, som havde reflekteret den faktiske arbejdsindsats og derfor primært havde omfattet mænd, ville have kunnet bidrage til at mindske denne forskel.
Men en sådan ordning valgte regeringen at fravælge. Det var vigtigere for regeringen at sørge for, at Anne, der ikke har arbejdet lige så længe som Arne, var omfattet af ordningen, end det var at mindske afstanden i restlevetid mellem Arne og Anne, når de trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet.
»Det her mindsker bestemt ligheden mellem mænd og kvinder. Der er i forvejen ikke ligestilling på arbejdsmarkedet, og man må konstatere, at kvinderne heller ikke her bliver sat i forreste række i denne omgang – snarere det modsatte«, siger arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet Henning Jørgensen til Information.
Information burde have spurgt ham, hvad det så er, regeringen har foretaget sig, når den har sidestillet deltid med fuldtid og barsel med arbejde, hvis det ikke lige præcis er at sætte kvinder i absolut forreste række og bede mænd sætte sig ned, hvor de plejer at sidde, nemlig på bagsædet.
Men det gjorde Information ikke. I stedet konkluderer avisen blindt, at ordningen gavner Arne mere end Anne.
En konklusion, der er så uinformeret, at det nærmest er komisk, at den skrives i Information.