Er du klar over at det er kommunisterne fra Enhedslisten som har været drivkraft bag den nye samtykke-lovgivning?
Og har du tænkt over hvorfor netop kommunister er så begejstrede for den nye udvikling?
Læs med her og bliv klogere på hvorfor det ikke overraskende er netop kommunister som er så begejstrede for skiftet fra den gamle voldtægtslovgivning til den nye.
Men først en indholdsfortegnelse:
Godt så. Lad os komme i gang.
Det er især Enhedslisten som gennem lang tid har arbejdet på at få den gamle voldtægtslovgivning erstattet med en ny.
Det lagde Pernille Skipper heller ikke skjul på i forgårs da hun på Facebook triumferende skrev:
Samtykkelov. Endelig. Efter næsten 10 års kamp for mig og for Enhedslisten. Ikke noget med gradbøjninger af frivillighed eller undtagelser, hvis man er gift. Alle har ret til deres egen krop, og det betyder, at man aktivt skal samtykke. Folk der er passive - uanset om det er af frygt, druk, søvn eller noget andet - har ikke samtykket, og dem må man ikke bare røre ved eller have sex med. Det er voldtægt. Hurra for i dag. Og hurra og tillykke til alle jer, der har kæmpet sammen med os.
At netop kommunisterne i Enhedslisten har ført an i kampen for samtykke-lovgivning bør ikke overraske.
Kommunister har nemlig i praksis aldrig haft tillid til at borgerne selv kunne forvalte deres frihed på en forsvarlig måde.
Ingen tillid til folket
Der er behov for nogle centralt placerede planlæggere. Ellers går det ikke. I dag er disse centrale planlæggere djøferne. Men det vender vi tilbage til.
Der er nemlig også noget endnu mere grundlæggende på spil for kommunisterne.
For ikke nok med at kommunister ikke har tillid til borgernes selvbestemmelse og egenforvaltning uden statens mellemkomst.
Kommunister accepterer basalt set slet ikke at noget er eller kan være privat. ‘Kommunisme’ er jo ideologien om at alt er fælles. Måske lige undtaget tandbørsten.
Derfor er der blandt kommunister faktisk ikke engang en accept af at noget kan være privat. Alt er så at sige et offentligt anliggende og skal derfor reguleres som sådan.
Intet privatliv til undersåtterne
Dette gælder selvfølgelig også borgernes sexliv.
Hvordan reguleres dette bedst muligt?
Jo, disse moderne kommunister i Enhedslisten, de er alle til hobe djøfere.
Så de kombinerer deres ideologiske modstand mod borgernes selvbestemmelse og privatliv med en formaliseret juridisk tilgang til problemløsning.
Lad os først lige se nærmere på den kerne i Enhedslisten som måske har kæmpet hårdest for samtykkelovgivning:
Rosa Lund, Rune Lund og Pernille Skipper.
De er alle uden undtagelse djøfere:
Politiker | Uddannelse |
---|---|
Rosa Lund | Cand.soc.jur / Ba.scient.pol = djøf |
Rune Lund | Cand.scient.pol = djøf |
Pernille Skipper | Cand.jur = djøf |
Alle djøfere. Hver og en.
Og har man kun en hammer, så ligner alting et søm.
Enhedslisten sætter sex lig voldtægt
Så når Enhedslisten, og de kommunister partiet huser, ikke anerkender at langt de fleste borgere sagtens kan have seksuelle relationer til andre bogere uden at voldtage nogen, så forsøger de at løse dette problem ad den vej som de er bekendte med - nemlig juridisk.
Så bliver det sådan at sex er voldtægt lige indtil den juridiske konstruktion ‘samtykke’ er givet af borgerne - uanset andre omstændigheder omkring et givet samleje.
Enhedslisten sætter med andre ord 'sex = voldtægt' i udgangspunktet, men akten lovliggøres ved statens mellemkomst når borgerne indhenter det af magthaverne påkrævede juridiske samtykke.
Med 'udgangspunktet' mener jeg dette: Sex er voldtægt, i Endslistens måde at anskue det på, og forbliver voldtægt hvis ikke der inden akten er indhentet samtykke.
Førhen var sex bare sex - og voldtægt blev det først hvis der var tvang involveret eller hvis gerningsmanden havde sat offeret ud af stand til at gøre modstand.
Så der er byttet rundt på rækkefølgen. Og der skal ikke længere nogen bestemt fysisk handling til.
Har man ikke indhentet samtykket på forhånd - altså overholdt magthavernes krav om forudgående juridificering af sexakten, så har man formelt set begået voldtægt.
Ægtefolk ydmyges
Og dette gælder overalt. Også i ægteskabet, som Pernille Skipper fremhæver som eksempel her:
"Ikke noget med gradbøjninger af frivillighed eller undtagelser, hvis man er gift."
Så et par der kender hinanden ud og ind og har levet sammen en hel menneskealder, de skal stadig ydmygt bøje sig og bede barnepigestaten om lov.
Sådan er det med kommunistisk djøfisering. Ingen undtageler.
Sex er voldtægt - men med den juridiske konstruktion 'samtykke' gøres samlejet ved magthavernes mellemkomst lovligt igen. Og det er faktisk også præcist det Skipper selv skriver i sin facebook-opdatering som jeg citerede øverst i analysen her.
Det er nærmest som var samtykke et magisk trylleslag som helt basalt omgør en given situation. Og det ligger også i forlængelse af en anden tendens i politik for tiden - nemlig at man ad juridisk vej ved et trylleslag kan ændre sit eget køn.
Jo, samtykke er bestemt en juridisk konstruktion. Et værktøj i djøfernes værktøjskasse.
Derfor var det heller ikke nogen overdrivelse, da jeg i går beskrev den nye udvikling på området omkring voldtægts- og samtykkelovgivning som en “djøfisering af den danske borgers sexliv”.
Det betyder ikke at der kun er dårligt at sige om samtykke-lovgivning. Juridiske instrumenter kan skam have mange gode egenskaber og effekter.
Der er altid fordele og ulemper at veje op imod hinanden.
Men samtykke-lovgivningen er klart udtryk for mindre tillid til borgerne, mindre privatliv og mere maternalisme.
Og mere kommunisme. Kommunisme som tidligere var paternalisme - men i dag tager form af maternalisme.
Det skifte må vi undersøge ved en anden lejlighed.