En overgang sad jeg ofte ovre på LOUISIANA. Jeg sad i deres cafe.
Afrydderne er unge. Gæsterne gamle.
Jeg selv aldersmæssigt et sted i mellem.
Jeg kom der nærmest dagligt en periode. Udsigten er fænomenal. Og selv om vinteren er der masser af lys som kommer ind. Det kan generelt anbefales.
Det er også et sjovt sted at observere. Og et bestemt mønster begyndte snart at tegne sig.
Det skete ikke hver gang, men ofte når jeg var der.
Jeg oplevede simpelthen flere gange at ældre damer kommenterede højlydt på de unge mandlige afrydderes udseende og fremtoning.
Ting som
Han er jo et PRAGTeksemplar.
Med det overdrevne, grænsende til skabagtige, tryk på pragt som man af og til oplever i Nordsjælland.
Eller
Han er jo nyyyyydelig
Sagt på en måde som ikke levnede meget tvivl om de erotiske undertoner.
Det var tydeligt at disse ældre damer virkelig nød synet af de unge mandlige afryddere. Og ofte lagde de ikke spor dæmper på deres begejstring.
Deres malende beskrivelser af de unge mænds kropslige fremtoning blev ikke sjældent ledsaget af noget der nærmede sig en sagte stønnen, lavmælte suk eller små begejstrede hvin.
Disse kvinder sad ikke sjældent i grupper. Og deres blikke fulgte klæbende de unge mænds bevægelser, når de lænede sig frem for at rydde af bordet eller balancerede de tomme kaffekrus på de kedelige brune bakker.
Nu er der faktisk også en del ældre mænd i cafeen - og en del unge kvindelige afryddere.
Jeg gætter på at de gamle mænd nød synet af de unge kvindelige afryddere i omtrent samme grad som de ældre kvinder gjorde af de unge mænd.
Så jeg sad ofte og ventede på en bemærkning fra en af de ældre mænd. Jeg kunne mærke at det ville jeg føle som pinligt på mit køns vegne.
Men den kom aldrig, den bemærkning.
De ældre kvinders åbenmundede begejstring for de unge mænds kroppe stod i skærende kontrast til de ældre mænds skamfuldt nedslåede øjne. Det virkede som om de gamle mænd ligefrem undveg når de unge kvindelige afryddere kom tæt på.
Jeg fandt heller ikke de ældre kvinders adfærd pinlig, som jeg ville have gjort med en tilsvarende opførsel fra mændenes side rettet mod de unge kvinder.
De ældre damers meget højlydte begejstring morede mig. Jeg opfattede det som vældigt livsbekræftende at det kunne glæde sig så meget over de unge mænds blotte fremtoning.
Senere har jeg i mit stille sind analyseret denne forskel.
- Hvorfor turde mændene ikke give udtryk for deres begejstring over de unge kvinder som kvinderne turde overfor mændene?
- Hvorfor ville jeg have fundet mændenes begejstring pinlig når jeg nu fandt kvindernes livsbekræftende?
Nu kan du så hævde at det var tilfældigt at jeg kun så disse ting komme fra ældre kvinder rettet mod unge mænd, og ikke oplevede den omvendte situation.
Det var det sikkert også.
Men jeg var der altså mange gange og oplevede denne forskel mange gange. Så noget er der jo måske nok om det.
Men naturligvis er det rent anekdotisk. Ligesom som meget andet i vores nuværende debatter om sex og sexisme og #metoo.
Ikke desto mindre har jeg tænkt over om den taburisering af mandlig begejstring for kvindekønnet, som jeg - måske! - observerede resultaterne af i LOUISIANA’s cafe, kan have negative følger for begge køn.
Måske kan den være medvirkende til at mandekønnets begejstring nogle gange udfolder sig på en grænseoverskridende måde når for eksempel de normalt så afmålte moderne mænd under alkoholens indflydelse en gang om året til Jul pludselig smider tøjlerne og mister alle hæmninger.
Al den oparbejdede frustration over til dagligt at være pålagt en mundkurv af et samfund som i stigende grad taburiserer og mistænkeliggør det mandlige begær rettet mod kvinder.
Er det derfor at mange oplever en ældre mand der giver udtryk for sin begejstring for yngre kvinder som pinlig og upassende, mens en ældre kvinde som nyder en ung mands krop fremstilles som frimodig og livsbekræftende?
I det mindste kan man glæde sig over at de ældre damer er så frie at de stadig tør give udtryk for deres begejstring ved det de opfatter som noget skønt i livet.
Det er mænd ikke længere.
Danmarks magasin om identitetspolitik – #idpol, men også om væren og eksistens, og essens og identitet.