Gå til hovedindhold

Epidemi af voldtægter i England

Af Oldfux

Antallet af voldtægter i England og Wales har nået det højeste niveau nogensinde. Gennemsnittet er 60 om dagen, skriver Daily Mail. For 2014 til og med juni er det en stigning på næsten 30 procent i forhold til samme periode sidste år.

Såkaldte "knifepoint rapes", altså voldtægter, hvor offeret trues med et våben, steg med 48 procent.

Det samlede antal forbrydelser, der blev anmeldt til politiet fra januar til og med juni, var 3,7 millioner, omtrent uændret fra året før, men af disse handlede 666.700 om voldelige overgreb, og det var en stigning på 11 procent.

Yvette Cooper fra oppositionspartiet Labour kalder det "en chokerende mangel på evne til at hjælpe voldtægtsofre og få de skyldige stillet for retten". Den liberale Norman Baker, som er minister for kriminalitetsbekæmpelse, siger derimod, at "politireformen virker, og kriminaliteten er faldende under denne regering".