Gå til hovedindhold

Not Fucking Around Coalition - milits kun for sorte vokser op til præsidentvalget i USA

USA har længe haft “hvide” militser. Nu har de også fået en “sort”

Bliv lidt klogere på USA’s sorte milits her.

Hvem er NFAC

NFAC hedder den nye milits, og den forkortelse står for Not Fucking Around Coalition.

Navnet kan måske lyde som en joke, men det er der nu ikke meget som tyder på at det er.

USA har gennem en periode været plaget af optøjer efter en sort mand i foråret blev slået ihjel under en anholdelse.

Forskellige militser har ved flere lejligheder efterfølgende været ude at vise deres våben frem.

Og der sker nu altså også med NFAC.

Gruppens leder sagde på et tidspunkt:

We are a Black militia. We aren’t protesters, we aren’t demonstrators. We don’t come to sing, we don’t come to chant. That’s not what we do.

Men hvem er denne leder af NFAC?

Hvem er John Fitzgerald Johnson

John Fitzgerald Johnson er leder af NFAC.

I den forbindelse kalder han sig selv for Grand Master Jay.

Titlen Grand Master kan lede tankerne hen på Ku Klux Klan som bruger lignende titler til deres ledere.

John Fitzgerald Johnson forsøgte i 2016 at blive USA’s præsident. Så han har tidligere udvist interesse for politik.

Ikke så længe efter forsøget på at blive præsident stiftede Johnson NFAC.

Johnson har også en fortid i den amerikanske hær og har været DJ.

Hvad vil NFAC

Det er svært at danne sig et præcist indtryk af gruppens samlede formål.

Johnson har sagt forskellige ting omkring den sag.

Blandt andet at gruppen vil beskytte sorte borgere imod vold fra Ku Klux Klan.

Hovedsageligt lægger Johnson vægt på forsvarselementet - og henviser i den forbindelse ofte til den amerikanske grundlov og de rettigheder som den sikrer landets borgere.

I andre sammenhænge har Johnson udtrykt bredere politiske ambitioner.

Blandt andet at formålet med NFAC er at “facilitere” en udvandring fra USA til et “andet sted” hvor racisme ikke er et problem.

Ifølge Johnson oplever gruppen en stigende tilgang af medlemmer.

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.