Primære faneblade

Kan der tappes mere viden af blodbankernes corona-undersøgelser?

Det kan der muligvis - og meget vigtig viden. Læs med her

Blodbankerne laver i samarbejde med myndighederne undersøgelser af forekomsten af antistoffer i blodet hos deres donorer.

Formålet med undersøgelserne er at få et overblik over det såkaldte mørketal; en betegnelse der dækker over det antal danskere der er eller har været smittet af SARS-CoV-2 uden selv at være testet positive for dette.

Disse undersøgelser har været med til at give et billede af hvor udbredt SARS-CoV-2, bedre kendt som “corona”, har været i den danske befolkning uafhængigt af tests for aktivt smittebærende.

Denne generalisering beror naturligvis på en antagelse om at donorerne er nogenlunde repræsentative for befolkningen som helhed - hvilket ikke er urimeligt at gå ud fra.

De tal, som blodbankerne er kommet frem til, har da også stemt fint overens med en repræsentativ undersøgelse fra SSI. Tallet ligger nu lidt over to procent, en anelse højere end i foråret.

Men undersøgelserne, i forhold til at afdække mørketallet, beror også på en anden antagelse som ikke har fået ret meget opmærksomhed:

Nemlig at man beholder antistoffer i blodet længe efter man har været smittet med SARS-CoV-2.

Taber man hurtigt antistoffer, eller er der en væsentlig andel af befolkningen som hurtigt taber antistoffer, så bliver blodbankernes undersøgelser mindre sikre i forhold til at afdække mørketallet.

Tallene kan dog stadig godt give et praj om hvor udbredt immuniteten er i befolkningen da dette ikke nødvendigvis er helt det samme.

Uanset hvad så er resultaterne af blodbankernes undersøgelser hidtil kun blevet fremlagt som var der tale om tværsnitsundersøgelser. Altså øjebliksbilleder af “mørketallet” i Danmark.

I forhold til de målinger som blev foretaget i foråret af blodbankerne, er der ikke sket nogen væsentlig stigning hen mod de nye tal fra efterårets målinger.

Det kan skyldes lav smittespredning i sommerperioden. Men det kan muligvis også delvist skyldes tab af antistoffer i en del af de donorer som i foråret blev testet positive.

Denne hypotese kan testes i et prospektivt studie hvor man sammenholder resultater for den enkelte donor i foråret med resultater for samme donor i efteråret.

Hvis man gør dette for et stort antal donorer, så kan man se om der for et signifikant antal donorer er testet positiv i foråret og negativ i efteråret for samme gruppe der testede positiv i foråret.

På den måde kan man undersøge om tab af antistoffer er en realitet, og i givet fald hvor udbredt et sådant tab er blandt bloddonorer.

Og dermed kan man også give et bud på hvor udbredt et sådant eventuelt tab af antistoffer er i befolkningen som helhed - givet ovenstående antagelse om repræsentativitet.

Men spørgsmålet er om der faktisk er data til et sådant længdesnitsstudie.

Det kommer jo helt an på hvordan data er gemt og om de er tilknyttet individer så udviklingen kan følges på personniveau.

Der behøver ikke være gemt personlig information. Blot en nøgle der knytter et resultat til en bestemt identifikator som kan følges gennem tid for de fortløbende undersøgelser for antistoffer i blodet.

Jeg har derfor rettet henvendelse til blodbankerne som er ved at undersøge spørgsmålet.

Jeg håber at kunne oplyse jer yderligere snart her på COVIDWATCH.

God weekend.

Coronavirus - Bloddonorerne i Danmark | Bloddonorerne i Danmark - Donorsite

Du har læst et indlæg på Folkets.

Uden opbakning fra læserne ville vi ikke kunne bringe det.

Bliv betalende bruger og støt den frie journalistik i Danmark.

Se fordele

Seneste ændring: 
30/10/2020 - 10:38

Kære læser,

Med FOLKETS har jeg skabt en medieplatform der er uafhængig af statsstøtte.

Den uafhængighed er enestående i Danmark hvor medierne har snablen dybt nede i skatteborgernes lommer. De får milliarder af staten. Hold kæft-bolsjer, kalder jeg det.

Bør der ikke være medier som går systemet kritisk efter i sømmene. Hvor fokus er dybere end de enkelte politikeres fadæser eller rød mod blå blok.

Hvis du kan se hvorfor det er vigtigt med uafhængige medier, må næste spørgsmål være – hvordan?

En dag er denne side helt tom, hvis ikke du bakker op.

Meld dig til her.

Og god læselyst,
Lennart Kiil