Statsministeren udviser handlekraft - men glemmer dømmekraften.
Handlekraft er ikke nogen dårlig egenskab, men uden dømmekraft er den farlig.
Kunsten ligger i at gøre det rigtige - ikke bare i at gøre noget.
Jeg forstår at tiden er vigtig når det gælder spredning af en stærkt smitsom sygdom.
Og den som handler hurtigt og rigtigt under pres vil høste historiens hæder.
Jeg forstår også at statsministeren er under pres.
I foråret var Mette resolut. Og hun handlede rigtigt ved at handle hurtigt.
Denne gang er det formentlig anderledes.
Rigtigt meget tyder på at håndteringen af minksituationen i Danmark længe har haltet så meget at regeringen nu handler i en form for panik fordi planlægningen og forarbejdet har været for dårligt.
Selve begrundelsen for det hurtige og endegyldige indgreb ser noget ulden ud.
Man kan argumentere for at udrydde de naturlige - eller kunstige - reservoirs som en virus springer i og fra i forhold til os mennesker.
Men den måde som minksituationen bliver håndteret på, og argumenterne for håndteringen, er meget tvivlsomme.
Træd to skridt tilbage. Få nogle flere øjne på problemstillingen.
Sørg for de nødvendige foranstaltninger inden det endegyldige igangsættes i noget som mest minder om panik.