Mange små virksomheder kæmper for at overleve her under coronakrisen. Nu vil SF så bebyrde dem med yderligere bureaukrati.
SF fremsætter i dag et beslutningsforslag om at indføre “kønsopdelt lønstatistik” for virksomheder med helt ned til 10 ansatte.
Det skriver A4 Arbejdsliv. Se link nederst.
Større virksomheder er allerede underlagt lignende bureaukratisk lovgivning. Men i stedet for at afskaffe meningsløst bureaukrati, så vælger man at udbrede det endnu mere.
Den postulerede lønforskel mellem mænd og kvinder skal også måles i de helt små virksomheder - det mener hvert fald Socialistisk Folkeparti som nu vil have indført en ny lov på området.
Det betyder i praksis at SF vil belemre små selvstændige med langt mere bureaukrati. De små virksomheder vil blive pålagt betydelige ekstra administrative byrder.
Hvis ikke corona har slået dem ihjel, så skal bureaukraterne nok få dem ned med nakken
SF vil gøre det til et lovkrav at udfylde de ekstra unødvendige og overflødige skemaer og dermed kriminelt at undslå sig.
Det skal simpelthen være lovpligtigt for små og mellemstore virksomheder at dokumentere lønforskel mellem mænd og kvinder.
Er det virkelig hvad der er behov for lige nu - ekstra administrative og bureaukratiske byrder?
Regeringen og dens støttepartier har efterhånden en længere tradition for statsfeminisme.
Og de mange kvindelige partiledere ser ikke ud til at have den store repsekt for virksomhedernes selvbestemmelse eller det produktive arbejde som betaler den store offentlige sektor som de nu i en vis forstand er øverste chefer for.
Kilder:
SF vil indføre tvungen kønsopdelt lønstatistik for små virksomheder