“Masker virker ikke”
Det er en påstand som igen og igen bliver fremført med stor selvsikkerhed af folk som tilsyneladende er helt overbeviste. De er simpelthen ikke det mindste i tvivl, lader det til.
De ved ligesom bare at de har ret.
Nogle gange smider de også et link til en video på YouTube eller endda en videnskabelig artikel – som typisk handler om influenzavirus selvom emnet er corona.
Nuvel.
På facebook er der megen bullshit.
Bullshit skal her forstås som en påstand løsrevet fra enhver form for dokumentation eller viden. At bulshitte er altså at ytre sig om noget som man ikke har kendskab til.
Filosoffen Harry Frankfurt skrev et essay om bullshit hvor han blandt andet kom frem til følgende:
Bullshit is unavoidable whenever circumstances require someone to talk without knowing what he is talking about
Det er jo en kendt problematik på facebook og bodegaen. Og jeg skal da som den første tilstå at jeg selv bullshitter fra tid til anden.
Harry Frankfurt kommer også frem til den konklusion at der på særlige tidspunkter er mere bullshit i omløb end ellers:
Closely related instances arise from the widespread conviction that it is the responsibility of a citizen in a democracy to have opinions about everything, or at least everything that pertains to the conduct of his country’s affairs
Og her i 2020 står vi i ualmindelig høj grad med en udfordring som aktiverer den tendens i de fleste af os. Nemlig den globale epidemi som har vendt op og ned på vores alles hverdag.
Men hvad er så problemet med bullshit?
Jo, bullshit kan være en skråsikker påstand som er uendelig nem at fremsætte. Og muligvis forkert.
Alene det at undersøge påstanden er selvfølgeligt langt mere tidskrævende end at fremsætte den.
At vise at påstanden er forkert, altså at tilbagevise den, det er forbundet med et langt større arbejde, end det er at fremsætte den.
Eller som den italienske programmør Alberto Brandolini udtrykte det i 2014, frit oversat:
“Det kræver ti gange mere energi at tilbagevise bullshit end at procudere det”
På engelsk:
“The amount of energy needed to refute bullshit is an order of magnitude bigger than to produce it.”
Dette fænomen har også fået navnet: Bullshit asymmetry principle.
Så det er nemt at bulshitte, men svært at tilbagevise.
Ligesom det er nemt at rode, men mere krævende at rydde op.
Og selvom man så tilbageviser bullshit-påstanden, så er der en meget stor sandsynlighed for at den som fremsætter påstanden alligevel ikke lærer noget.
Når man endelig er klar med en tilbagevisning, så er bullshitteren sandsynligvis allerede optaget af at bullshitte om noget helt andet.
For bullshitting handler om alt andet end forståelse og det grundige arbejde som er forudsætning for denne forståelse.
Small talk og bullshit har en fælles social funktion. Ingen af delene handler særligt meget om viden eller sandhed.
Det handler til gengæld om overbevisninger.
Hvis vi vender tilbage til påstanden:
“Masker virker ikke”
Så er den meget sort-hvid - det er ikke noget med at masker ikke virker særligt godt, eller at masker virker delvist. Det er en ensidig og enøjet påstand.
Der er ingen nuancer - og dermed heller ingen tvivl. Det er overbevisning.
Og folk som bullshitter meget er da også ofte meget overbeviste om deres egen overlegenhed. De har meget mere selvtillid end andre:
bullshitters express much higher levels of self-confidence in their skills than non-bullshitters, even when they are of equal academic ability.
Det er fra en rapport baseret på 40.000 unge udarbejdet af tænketanken IZA.
Til en hvis grad har en overdreven tiltro til egen viden og egne evner nok været en evolutionær fordel fordi det tilskynder handling og fjerner den tvivl som kan være så lammende.
Læg dertil at dem som skal tilbagevise bullshit skal bruge meget mere tid på det, end dem som fremfører den - så kan du måske se hvorfor det nok er bedst at ignorere bullshit eller lægge bevisbyrden tilbage på bullshitteren.
Yderligere læsning:
Bullshitters: Who Are They and What Do We Know about Their Lives?