Den berømte og berygtede kønsdebattør Henrik Marstal skal også mærke at det er Jul.
Hans mor har derfor været så sød at give hans barn en flot Julekalender med Pixi-bøger.
Den serie hvor børnene kan lære bogstaverne. Med titler som Artige Anton og Birger Brandmand.
Men Henrik er ikke helt tilfreds:
Hvor er det dejligt, at min søde mor har foræret den ældste på næsten tre år en pakkekalender for hele december med pixibøger. Men ak … i går åbnede han bogen om aben Artige Anton og i dag bogen om Birger Brandmand. Det viser sig allerede, at to ud af to mulige bøger altså dels har kønnet et dyr maskulint, anvendt en maskulin-kønsstereotyp stillingsbetegnelse samt præsenteret to hovedpersoner, der i kraft af deres agens naturligvis fremstilles som hankønsvæsner.
Det er jo også nærmest et kinderæg af kønsstereotypi.
Intet under at Marstal er ærgerlig.
Så hvad lærer min dreng mon af det? At hans omverden er ‘naturligt’ kønnet mod det maskuline, og at han derfor bliver socialiseret med en forestilling om, at det naturlige køn naturligvis er det ‘maskuline’ køn i en aldeles heteronormativ betydning af det ord.
Der steg lix-tallet da lige lidt op over pixi-niveauet. Desværre kan det samme ikke siges om forståelsen af børns udvikling.
Men det handler jo egentligt heller ikke om hverken Marstals mor eller Marstals barn. Det handler om Marstal selv:
Hans far bliver simpelthen så træt! Ikke af hans farmor, der måske ikke var opmærksom på problematikken, men derimod af en kommerciel mainstreamverden, der tilsyneladende ikke aner, hvor stor en udfordring for ligestillingsprocesserne tilstedeværelsen af kønsstereotyper er!!
En anden mulighed er at Marstals mor simpelthen ikke er lige så manisk optaget af køn som sin søn. At hun ikke abonnerer på den overtro at børns køn bliver skabt gennem de pixi-bøger som de får læst op som små.
Ja, man fornemmer virkelig Marstals frustration udtrykt ved dobbelte udråbstegn.
Fatter resten af verden - inklusive Marstals mor - dog ikke hvor vigtigt det her er?!
Stakkels Marstal. Det må være ensomt at være så alene i verden med en så stor og vigtig erkendelse.
Sidste år ville Henrik Marstal diskutere Julmandens køn - og i år er Julemanden så en kvinde i DR-julekalenderen Julefeber.
Så Marstal kan da ikke mene at der ikke bliver lyttet. Vær nu lidt glad, Marstal. I stedet for hele tiden at lede efter hår i suppen.
For hov - ‘Artige Anton’!
Artig?! Er det ikke noget som Marstal mener at vi andre mener at piger skal være. Men her er det Anton som er Artig. Det må da varme Marstals hjerte.
Pixi-bøgerne bryder jo her med med kønsstereotypen, men det har Marstal ikke blik for. Det passer ikke ind i hans fortælling om den onde ensidige verden hvor han selv er den oplyste og klartseende helt.
Marstal evner som få andre kun at se det han vil se.
Manden har med andre ord ikke selv kunnet frigøre sig fra den maskuline tilbøjelighed til ensporet enøjethed.
Her et par forslag til fremtidige pixi-titler
Middelmådige Marstal
Heteronormative Henrik
Og vent bare til næste år, når Marstal opdager de gamle julesange:
Denne fane, ny og god,
giver jeg til Henrik,
du er stærk, og du har mod,
du skal være fænrik.
Hvor han svinger fanen kækt!
Børn, I skylder ham respekt!
Vid, det er en ære
Dannebrog at bære.Ja, hvorfor er det lige nøjagtigt Henrik som skal være fænrik? Og kan piger ikke bære Dannebrog? Tror man måske ikke de er stærke nok til det.
God arbejdslyst, Henrik. Og God Jul :)
Hvor er det dejligt, at min søde mor har foræret den ældste på næsten tre år en pakkekalender for hele december med…
Slået op af Henrik Marstal i Onsdag den 2. december 2020