Primære faneblade

I første bølge var corona 10 gange mere dødelig end almindelig sæsoninfluenza

Data er nu solide nok til håndfaste konklusioner

Den hidtil største og mest grundige undersøgelse af IFR (dødelighed) for Spanien levner ikke megen tvivl.

Som ny sygdom var Covid-19 forårsaget af virus SARS-CoV-2, også kendt som ny coronavirus, betydeligt mere dødelig end sæsoninfluenza.

I foråret var der ellers mange som hævdede at covid-19 ikke var mere dødelig end almindelig sæsoninfluenza

Det var en af de ofte hørte påstande.

Den påstand vil jeg undersøge i det følgende med udgangspunkt i en af de største undersøgelser som er lavet på området.

Nemlig:

‘Infection Fatality Risk for SARS-CoV-2 in Community Dwelling Population of Spain: Nationwide Seroepidemiological Study’ baseret på ENE-COVID.

Lad os starte med konklusionen:

Based on the results of this study, fatality from covid-19 was greater than that reported for other common respiratory diseases, such as seasonal influenza.

Konklusionen er overordnet at dødeligheden for covid-19 er højere end for sæsoninfluenza.

Den ofte hørte påstand at covid-19 ikke er mere dødelig end sæsoninfluenza er altså tilbagevist for første bølge i Spanien.

Så hvad var dødeligheden under første bølge af covid-19 i et europæisk land som Spanien?

Results The overall infection fatality risk was 0.8% (19 228 of 2.3 million infected individuals, 95% confidence interval 0.8% to 0.9%) for confirmed covid-19 deaths and 1.1% (24 778 of 2.3 million infected individuals, 1.0% to 1.2%) for excess deaths.

IFR var i Spaniens første bølge 0,8 procent for covid-19-døde.

Ser man bredere på overdødeligheden så stiger tallet for IFR til 1,1 procent.

Lad os tage det lave tal på 0,8 procent.

Det er knap en faktor 10 højere end tallet for almindelig sæsoninfluenza som for Spaniens vedkommende ligger omkring 0,09 procent.

Sygdom Dødelighed (IFR)
Sæsoninfluenza 0,09 procent
Covid-19 0,8 procent

 

Det var IFR-tallene for første bølge i Spanien af SARS-CoV-2 / Covid-19 epidemien.

I anden bølge ser dødeligheden ud til at være lavere. Men stadig langt over dødeligheden for almindelig sæsoninfluenza.

Den ofte hørte påstand at den nye coronavirus ikke er farligere end almindelig sæsoninfluenza, er i modstrid med de bedste data og undersøgelser.

Kilde:

Pastor-Barriuso Roberto, Pèrez-Gòmez Beatriz, Hernàn, Miguel A., Pèrez-Olmeda Mayte, Yotti, Raquel, Oteo-Iglesias Jesùs, Sanmartìn, Jose L., Leòn-Gòmez Inmaculada, Fernàndez-Garcìa Aurora, Fernàndez-Navarro Pablo, Cruz, Israel, Martìn, Mariano, Delgado-Sanz Concepciòn, de Larrea, Nerea Fernàndez, Paniagua, Jose Leòn, Muñoz-Montalvo Juan F., Blanco, Faustino, Larrauri, Amparo & Pollàn, Marina (2020) ‘Infection Fatality Risk for SARS-CoV-2 in Community Dwelling Population of Spain: Nationwide Seroepidemiological Study’, BMJ 371, m4509

Du læser nu CovidWatch - og CovidWatch overlever ligesom de øvrige medier på medieplatformen FOLKETS alene fordi læserne betaler.