Det her er ikke en betalingsmur

Når du scroller ned, kan du frit læse På facebook florerer fantasifulde forestillinger om vaccinen - her er kendsgerningerne

Ovenikøbet uden forstyrrende bannerannoncer

Men hvad lever Folkets Avis så af? Bidrag fra sådan nogle som dig

Værn om pressefrihed og folkestyre Støt Folkets Avis

På facebook florerer fantasifulde forestillinger om vaccinen - her er kendsgerningerne

Tre fakta om mRNA-vaccinerne imod covid-19
Skrevet af Lennart Kiil

Tre ofte hørte påstande om vaccinen

Påstand: Teknologien er ny og uprøvet

Det påstås ofte at mRNA vacciner er en helt ny og uprøvet teknologi

Realitet: 30 års udvikling bag vaccinen

Men det passer ikke. Grunden til at man har kunnet udvikle vaccinerne imod covid-19 så hurtigt, er at der ligger tre årtiers hårdt slid i laboratorier rundt omkring bag de vacciner som i medierne præsenteres som spritnye.

Allerede i 1990 havde Wolff et al. (1990) første gang succes med at injicere RNA i mus som succesfuldt blev oversat i værtsorganismen til protein.

Tre år senere var Martinon et al. (1993) i gang med at løse en af de største udfordringer i forhold til RNA-stabilitet og dermed godt på vej mod de vacciner som i dag rulles ud.

Der er også forsøg i gang med cancerpatienter hvor man bruger mRNA-vacciner som supplement til andre typer af behandling. Med lovende resultater.

Og endelig har der de seneste år været en række kliniske forsøg med mennesker på forskellige virusinfektioner og mRNA-vacciner. Her har især Moderna markeret sig bredt. Endda i forhold til influenza-virus som eksempelvis beskrevet her Feldman et al. (2019).

Det er altså ikke første gang at mRNA-vacciner anvendes på mennesker, men første gang at mRNA-vacciner har gennemgået alle testfaser og er blevet taget i brug i stor skala.

Og det leder os videre til en anden ofte hørt påstand.

Påstand: Vaccinen sprang forsøgsfaser over

Det hævdes flere steder at vaccinen ikke er blevet testet på mennesker inden frigivelsen. Det er i den grad en forkert påstand.

Realitet: Alle forsøgsfaser er gennemført

I USA kørte man operation Warp Speed og gav en såkaldt nødgodkendelse, men det betød ikke at man sprang led over. Alle tre testfaser er gennemført.

I EU er alle faser også gennemført, og her er endda tale om en fuldbyrdet godkendelse og ikke “blot” en nødautorisation - hvilket delvist er grunden til at det tog så lang tid af få vaccinerne ud.

Havde man vitterlig sprunget forsøgsfaser over, så kunne vaccinerne havde været ude allerede i det tidlige efterår. Men det gjorde man altså ikke. Selvom det ganske givet kunne have sparet mange menneskeliv og mange penge for samfundene.

Bemærk også at der løbende bliver fulgt op og at der vil blive samlet flere data i takt med at vaccinationerne gives og efterfølgende.

Påstand: mRNA-vacciner ændrer DNA

En ofte hørt påstand er at de nye vacciner går ind og ændrer i cellens arvemateriale. Cellens DNA. Men det gør vaccinen ikke.

Realitet: mRNA ændrer ikke DNA i cellen

Cellen har et maskineri kaldet ribosomer som oversætter mRNA til proteiner. Ribosomerne befinder sig i cellens cytoplasma, altså ude i cellen, og på det ru endoplasmiske reticulum udenom cellekernen.

Cellens DNA, også kaldet “arvematerialet”, er derimod inde i cellekernen hvor mRNA fra vaccinen ikke kommer ind.

Vaccinen virker meget kort fortalt ved at mRNA ved hjælp af de føromtalte ribosomer koder for proteiner som giver immunforsvaret mulighed for at forberede sig på en egentlig infektion med den virus som vaccineres imod.

Og generelt: mRNA koder ikke DNA. Det er DNA som koder for mRNA. Det er helt basal molekylærbiologi på gymnasieniveau. Her kan man med fordel læse en bog eller søge på nettet hvis man ønsker at lære mere om den slags.

Kilder

Feldman, Robert A., Rainard Fuhr, Igor Smolenov, Amilcar (Mick) Ribeiro, Lori Panther, Mike Watson, Joseph J. Senn, et al. 2019. “mRNA Vaccines Against H10N8 and H7N9 Influenza Viruses of Pandemic Potential Are Immunogenic and Well Tolerated in Healthy Adults in Phase 1 Randomized Clinical Trials.” Vaccine 37 (25): 3326–34. https://doi.org/10.1016/j.vaccine.2019.04.074.

Martinon, F., S. Krishnan, G. Lenzen, R. Magné, E. Gomard, J. G. Guillet, J. P. Lévy, and P. Meulien. 1993. “Induction of Virus-Specific Cytotoxic T Lymphocytes in Vivo by Liposome-Entrapped mRNA.” European Journal of Immunology 23 (7): 1719–22. https://doi.org/10.1002/eji.1830230749.

Wolff, J. A., R. W. Malone, P. Williams, W. Chong, G. Acsadi, A. Jani, and P. L. Felgner. 1990. “Direct Gene Transfer into Mouse Muscle in Vivo.” Science (New York, N.Y.) 247 (4949 Pt 1): 1465–8. https://doi.org/10.1126/science.1690918.

Del På facebook florerer fantasifulde forestillinger om vaccinen - her er kendsgerningerne