I takt med at den remote arbejdskultur bliver mere og mere anerkendt i det danske samfund, er der også flere, der vælger at tage arbejdscomputeren under armen for at udføre deres arbejdsopgaver under varmere himmelstrøg i kortere perioder af gangen.
Det er særligt populært blandt den del af de selvstændige, der ikke er afhængige af at være fysisk til stede hos kunderne. Men hvad skal du have i mente, inden du vælger destination? Det får du fire råd til i denne artikel.
1) Lavere leveomkostninger
Mange der tager afsted vælger destinationer med lavere leveomkostninger. Det er også en af årsagerne til, at Balkan er utrolig populær blandt remote arbejdere fra store dele af verden. Her er leveomkostningerne væsentlig lavere end de danske og samtidig byder landene på enestående natur og et forholdsvist varmt klima store dele af året.
2) Stærk wifi forbindelse
Det kan godt være, at det lyder fristende at klare dine arbejdsopgaver fra en filippinsk strand, men det er nok knap så tiltalende, hvis du ikke kan få lov til at tilgå dine arbejdsmails. Det er derfor vigtigt, at du er grundig med din research og finder destinationer, hvor du er sikker på, at du kan få en stærk wifi forbindelse. Uden det, så mister du hurtig din indtjening.
3) Flyvetid til Danmark
Selvom du måske kan klare det meste af dit arbejde remote, så er det altid nemmere, hvis du ikke er for langt væk fra Danmark, så du har mulighed for at rejse hjem, hvis det virkelig brænder på. Derfor kan det helt klart være en fordel at vælge et land inden for Europa, så du er i kort flyveafstand til Danmark samtidig med, at billetterne ikke behøver at koste en formue. Rejser til Portugal byder både på lavere leveomkostninger, stærk wifi forbindelse og en forholdsvis kort flyvetur.
4) Glem ikke sproget
Medmindre du skal bruge flere måneder eller ligefrem år i et land, så er det naturligvis en fordel at vælge et, hvor du kan tale sproget, eller hvor befolkningen kan begå sig på engelsk. Vælger du et land inden for Europa, så er der masser destinationer at vælge imellem - så længe du holder dig til de større byer. I Portugal kan du eksempelvis fint begå dig på engelsk i turistbyer som Lissabon og Porto, men bevæger du dig ud i de mindre byer, så kan det godt være, at du skal have den portugisiske rejseparlør frem.