Gå til hovedindhold

Har medie-kvinderne det svært med holdnings-diversitet?

Diversitet og mangfoldighed er for eliten normalt plusord.

Men åbenbart ikke når det kommer til holdninger. Så er det pludselig et problem at andre mener noget andet end elite-folkene selv.

Dette hykleri er ikke nyt eller ukendt.

Men det kommer meget klart til udtryk omkring metoo-sagerne fra TV2.

Jeg ved ikke om Dorph og Gaardbo er skyldige. Men jeg ved Dorph er blevet dømt og straffet af TV2. Og Gaardbo er også ude i kulden.

Jeg ved også at folk på TV2 som mener at de er blevet forulempede på arbejdspladsen, har haft lejlighed til at fremlægge deres sager.

Men det er stadig ikke nok for nogen i eliten.

Det som tilsyneladende generer nogen, er at ikke alle er enige ned i de mindste detaljer, prioriteringer og opfattelser af sagerne.

For nogen er det ikke nok at de to er blevet straffet.

Og heller ikke at sagerne kommer frem og der bliver ryddet op.

Nogle er vrede over at der overhovdet eksisterer andre mennesker i Danmark som blot tillader sig at forholde sig skeptisk over for de her #metoo-processer som har været i gang.

Mange elitefolk har det mere end svært med at ikke alle uden undtagelse ser tingene på nøjagtig samme måde som de selv gør.

Disse kommentatorer har det tydeligvis meget svært med at andre ser de her sager i et andet lys eller fra en anden vinkel.

Derfor laver disse folk, med god adgang til spalterne i de traditionelle medier, igen og igen ad hominem-angreb på en gruppe på facebook. En gruppe hvor TV2-sagerne bliver diskuteret fra forskellige synsvinkler.

Nogen af elite-folkene graver dybt i kommentar-trådene i facebook-gruppen - og sakser idiotiske kommentarer som var de betegnende for gruppen som helhed. De bruger disse atypiske kommentarer til at delegitimere hele gruppen og dermed al modstand med deres egne synspunkter.

Det er tydeligt at gruppens blotte eksistens er en torn i øjet på en del medie-kvinder og medie-mænd. Disse elite-folk bryder sig ikke om at blive sagt imod og de tager det næsten personligt at ikke alle deler deres egen opfattelse af metoo-spørgsmålet ned i mindste detalje.

Det er værd at analysere denne intolerance overfor holdnings-diversitet.

Vant til at svinge taktstokken

Vi har i Danmark et ret skarpt skel mellem eliten med adgang til de gamle medier og “resten” som må tage til takke med facebook.

De seneste 10 dages tid har jeg fulgt lidt med i debatten omkring Jes Dorph-Petersens #metoo-sag og mere specifikt den “støtte-gruppe” på facebook som bærer hans navn.

For mig er det naturligt at der opstår et sted for “almindelige mennesker” som ønsker at give deres besyv med. For de etablerede medier er praktisk talt lukket land for mange.

Hvorfor er det et problem at der findes et sted hvor andre synspunkter får luft? For det får de jo i gruppen på facebook. Og hovedsageligt foregår det lige så civiliseret som i klummerne i de etablerede medier.

Jeg har set mange indlæg i aviser og magasiner som beklager sig over gruppen. Som problematiserer den og forsøger at fremstille den i et negativt lys. Hvorfor egentligt?

Før vi går videre med disse forsøg på delegitimering af en facebook-gruppe, så lad os endelig lige forholde os til at der heldigvis er en del som stort set alle er enige om - også i forhold til de her sager.

De fleste er enige om nogle grundlæggende ting i forhold til kvinder og mænd på og uden for arbejdspladsen. Det gælder også medlemmerne af facebook-gruppen om Jes Dorph-Petersen - og dem som har set sig sur på denne gruppe.

Hvad alle er enige om

Jeg tror praktisk taget alle - også de mange medlemmer af Jes Dorph-Petersen-gruppen - er enige om at

  • det er forkert hvis en person truer eller forsøger at true sig til sex og det er forkert hvis en person tvinger en anden

Dette er heldigvis også allerede ulovligt og var det længe inden der var noget som hed #metoo.

Men for at tage den sag som kickstartede metoo i den danske mediebranche, så er alle vel enige om at det var forkert af en person på DR at forsøge at true sig til sex med Sofie Linde.

Alle bør være enige om at man ikke må true eller tvinge sig til sex. Hverken ved at henvise til ens mulighed for at bremse modpartens karriere - eller for den sags skyld på nogen som helst anden måde. At true sig til sex er både moralsk forkasteligt og heldigvis ulovligt.

Det er alle fornuftige og ordentlige mennesker enige om. Også dem i Jes Dorph-Petersen-gruppen.

Langt de fleste er også enige om at det er enhvers ret at fremlægge sin sag. At fortælle sin historie. At fortælle om gode og dårlige oplevelser. Alt andet ville også være totalitært.

Men det gælder jo så ikke kun for den ene part - men netop for alle. Og det er her eliten begynder at få det lidt svært med tingene.

Hvor enigheden hører op

De fleste er nogenlunde enige om det mest basale. Heldigvis. Men de er ikke enige om alt.

For eksempel er der spørgsmålet om hvorvidt over- og underordnede på en arbjdsplads overhovedet bør pleje sociale og seksuelle relationer.

Her er uenigheden nok større.

Nogle vil mene at så længe der ikke er tvang og trusler involveret - og hvis der foreligger et gensidigt samtykke - så må voksne mennesker på en arbejdsplads gerne i fritiden mødes for at dyrke sex.

Måske er der andre som mener at erotik og sex slet ikke har noget at gøre på arbejdspladser. At jobbet skal være en sex-fri zone. Og at det er nogens ansvar at sikre at sådan bliver det. Og at der som minimum skal slås ned på relationer mellem over- og underordnede.

Er en anklage også et bevis?

Endelig er der spørgsmålet om hvorvidt en anklage i sig selv konstituerer et bevis.

Her synes nogen at være af den overbevisning at kvinders udsagn per definition er sandfærdige - og at en mand som anklages af en kvinde derfor bør ryddes af vejen eventuelt ved ledelsens mellemkomst.

Andre er måske mere tilbøjelige til at mene at en anklage ikke i sig selv udgør et bevis, og at man ikke uden videre kan fyre eller på anden vis sætte en stopper for en persons karriere alene fordi der rejses en anklage mod ham fra en kvindes side.

Der er også en del uenighed om hvor nøjagtige gamle erindringer er når der måske samtidig er blevet indtaget alkohol og hvad man nu ellers ser i forbindelse med eksempelvis julefrokoster på arbejdspladser.

Legitim uenighed

Disse former for uenighed, som er nævnt til sidst, er vel for så vidt legitime.

Og derfor er det påfaldende at så mange kvinder og mænd i høje stillinger hele tiden prøver at delegitimere en facebook-gruppe som undersøger sagen fra andre vinkler end dem selv.

Hvorfor skulle elite-folkene have monopol på at mene noget offentligt?

For det er legitime former for uenighed som kommer til udtryk i gruppen. Skal der ikke være plads til det?

Administratorerne arbejder hårdt for at debatten er konstruktiv. Jeg har selv bevidnet hvor stor indsats der gøres for at luge ud i idioti og hadefuld tale i gruppen.

Men måske er det selve det at der overhovedet er en debat om nogle af de her ting som generer nogle elite-kvinder og elite-mænd.

Altså det at nogle har synspunkter som afviger fra deres egne - selvom folk grundlæggende er enige om de mest basale ting.

Som sagt så arbejder gruppens ledelse hårdt for at komme de mest idiotiske og hadefulde kommentarer til livs. For jo, dem har der også været en del af. Det er ikke så overraskende for en gruppe med over 40.000 medlemmer som beskæftiger sig med et omdiskuteret emne.

Men i stedet for at anerkende den indsats, så virker det som om en del kommentatorer og andre med adgang til de etablerede magasiner og aviser har travlt med mere generelt at fremstille hele gruppen som illegitim og hadefuld.

Denne fremstilling er falsk. Sådan er gruppen ikke.

Men ethvert komplekst emne kan anskues fra flere vinkler, og det er legitimt at have meninger og holdninger. Og det er ikke noget som nogen kan have monopol på. Ikke uden at det bliver totalitært og anti-demokratisk.

Måske skulle visse elite-folk spørge sig selv hvorfor de finder det så problematisk at ikke hele verden 100 procent retter ind efter deres egen ofte ret ensidige opfattelse af forskellige emner.

For normalt taler eliten jo for vigtigheden af diversitet og mangfoldighed.

Men en gruppe på facebook har man åbenbart svært ved at acceptere, hvis der kommer andre synspunkter til udtryk end nøjagtige kopier af ens egne.

Kritik af medier og den medieskabte "virkelighed" og tendensen til at medier ukritisk hopper på en dagsorden
Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.