Om fem år er den corona, som for tiden skaber mange problemer, med al sandsynlighed reduceret til et mindre problem på linje med så mange andre.
Faktisk har den natur- og lægevidenskabelige udvikling allerede sikret at den nu ikke længere så nye coronavirus er presset noget i defensiven.
Men ikke desto mindre kører man et omfattende bureaukrati i stilling.
I coronaens navn.
Dette udvidede bureaukrati ses først og fremmest som det såkaldte coronapas.
Men tendensen er bredere end det:
Vi tilskyndes til adfærdsændringer på mange områder.
Ligesom vi forventes at identificere os og dokumentere som aldrig før.
Meget af dette foregår digitalt — så vi knapt opdager det selv.
Og det sker på mange områder. Både kommercielt og i forhold til myndigheder.
I forhold til regimenteringen af os borgere er især det sidste væsentligt at have fokus på.
Vi får også at vide at vi skal lægge vores liv og forbrugsvaner om. I klimaets navn.
Vi kan ikke blive ved med at leve som vi plejer, lyder det.
Men hvad er det så vi skal?
En mulighed er at vi skal regimenteres. Afrettes og underordnes.
Så det i hvert fald bliver lettere for magthaverne at styre udviklingen i den “rigtige” retning. Defineret af dem, naturligvis.
Vi skal lave om på os selv. Lægge vores vaner om.
Den adfærd som ønskes af os, og som i nogle tilfælde også er ønskelig - i hvert fald på kort sigt - den
- tilskyndes på forskellig vis eller afkræves uden debat
- i nogle tilfælde afkræves vi dokumentation for at vi har efterlevet kravene
- og i andre tilfælde overvåges vi, så systemet kan sikre at vi overholder reglerne til punkt og prikke.
Alt dette konstituerer tilsammen en form for regimentering af os borgere.
Lige en forklaring på hvad jeg sigter til med ordet regimentering.
Begrebet er ikke så benyttet på dansk, endnu, så vi tager en engelsk definition:
Regimentation is very strict control over the way a group of people behave or the way something is done. Democracy is incompatible with excessive, bureaucratic regimentation of social life.
Den definition er fra Collins. Jeg har linket denne og flere andre definitioner i bunden af essayet.
Oversat til dansk lyder definitionen noget i retning af
- Regimentering
- Regimentering er meget streng kontrol over en gruppes adfærd eller den måde ting gøres på. Demokrati er uforenelig med overdreven bureaukratisk regimentering af det sociale liv.
Regimentering er altså præcist det man ville forvente af ordet:
Nemlig ensretning af og kontrol over en befolknings, eller en mindre gruppes, adfærd.
Det er naturligvis nødvendigt med regler og at folk indordner sig i bestemte sammenhænge. For eksempel på en skole hvor der skal være ro til undervisning.
Men hvis det fokus på orden bliver forskruet, så ender vi ovre i regimenteringen. Især hvis de enkelte områder, som i sig selv fordrer en form for orden, underordnes en helt overordnet orden.
En orden som endda er gennemtrumfet fra magthavernes side uden overvejelse eller demokratisk debat.
Det er også værd at skelne mellem den orden
- som kommer ud af kultur og traditioner og opdragelse og dannelse på den ene side og så
- den mere regimenterende orden som udstikkes fra få centralt placerede mennesker i samfundets top.
For eksempel lærer de fleste børn i løbet af deres opvækst om personlig hygiejne. Det forventes at man med tiden kan det. Det er noget som børn lærer af deres forældre.
Men den slags kan hurtigt skifte og blive en del af en regimentering.
Her under corona har for eksempel håndhygiejnen fået karakter af regimentering fordi der er kommet et kollektivt og meget udpræget fokus på denne adfærd. I nogle sammenhænge et overdrevet fokus.
Ud over tid brugt på håndvask og kontrol af andres håndvask er der vel blevet brugt håndsæbe og håndsprit i et hidtil ukendt omfang.
Det hænger til dels sammen med regimenteringen hvor også børn i en vis forstand mobiliseres i forhold til det kollektive mål udstukket fra centralt hold.
Bliver man stillet op på rad og række flere gange daglig med et bestemt formål for øje, at væske sine hænder og afspritte dem - for eksempel, så er det regimentering.
Gør man det på eget initiativ eller fordi man har lært det hjemmefra — eventuelt ved at imitere sine forældre — så er det ikke regimentering.
Således kan regimentering sagtens have et rationelt formål. Men der er en anden mere oplyst og åndfuld vej til samme udfald.
Givet kan regimentering være effektiv og påkrævet. I militæret eller kortvarigt i civilsamfundet når bestemte situationer i svær grad påkræver det.
Men regimentering er ikke en bæredygtig tilgang til afstemning af de mange interesser i et åbent samfund.
For regimentering strider imod nogle af de værdier som vi hævder at have bygget vores samfund på, og derfor er det meget vigtigt at
- man er opmærksom på at regimenteringen i nogle tilfælde tager overhånd
- at regimenteringen ophører igen så snart der ikke er akut behov for den
Som jeg skrev for et par dage siden i et indlæg om coronapasset, så handler regimentering også om
at skubbe borgerne ind i systemets kasser. At få dem delt op. At få dem til at rette ind og gå i takt.
Det lyder næsten som noget militært.
Eller som organiseringen i en myretue.
Og regimentering er da heller ikke noget som knytter sig specifikt til corona eller andre kriser.
Regimentering er udtryk for en gammelkendt mentalitet.
Nemlig den at folk egentligt ikke selv kan forvalte deres liv. At retningen skal udstikkes af en elite som ved bedre en folket.
Og at borgerne skal underordne deres egne behov og interesser et kollektivt “bedste”.
Der er basalt set talt om en mistillid til borgerne.
Det er også derfor at regimentering strider imod det egentlige folkestyre.
Under regimentering bliver den enkelte borger hele tiden anvist en på forhånd afgjort plads i samfundssystemet. Det er den bureaukratiske tilgang til orden hvor borgerne rykkes rundt som brikker i et spil skak.
Folk bliver gennet på plads.
Det er ensretning.
Nudging hedder det vist også nu om stunder, når det er den blødere og mindre gennemskuelige udgave af manipulation - det handler om.
Men det ændrer ikke ved substansen i at manipulation handler om at flytte rundt på folk ved at dæmpe deres egenvilje eller sætte den ud af kraft.
Nogle skal bestemme, andre skal bestemmes over. Sådan er tanken.
Tilbøjeligheden til en sådan fastlåst hierarkisk ordning er selvfølgelig ikke ny.
Den tendens er til alle tider opstået og vil altid opstå. For der vil altid være nogen som ikke har nok i at bestemme over sig selv, men også ønsker at bestemme over andre.
Og det skorter jo heller ikke med eksempler på at folk rent faktisk ikke selv kan eller vil forvalte deres frihed på en måde som er forenelig med et velordnet samfund.
Men lige så indgroet som menneskets behov for orden er, og lige så virkelig som trygheden i et simpelt hierarki er for mange mennesker, lige så indgroet er vores frihedstrang og autonomi.
Og det opstår der også en orden ud af. At mennesker levnes plads til at udvirke deres egen trang til orden er ikke ensbetydende med kaos eller anarki. Tværtimod.
Frihed er ikke uforenelig med orden. Men myretuemodellen er i sin fuldendte form komplet uforenelig med frihed.
I disse år går det i retning af myretuemodellen.
Men det kan ikke blive ved fordi den måde at indrette tingene på dels altid ender i økonomiske vanskeligheder, dels fordi den berøver mennesket en væsentlig del af vores natur omkring frihed og selvbestemmelse.
Dermed ryger kreativiteten og motivationen også — og så er vi tilbage til det med økonomien som afblomstrer og til sidst helt visner bort.
Det åbne samfund levner plads til at den enkelte kan skabe sin egen verden ud fra sine egne mål og værdier. Det har vist sig at være et gode for de fleste.
Men dette åbne samfund er under afvikling.
Regimenteringen er en manifestation af denne afvikling.
Regimentering indføres ofte gradvist med henvisning til et fælles mål eller et fælles “bedste”.
Men magthaverne har også selv interesser på spil. Så det fælles bedste er som regel i hvert tilfælde delvist blot et skalkeskjul for magthavernes egeninteresser.
Magthaverne vil optimere på systemets interesser og deres egne interesser langt mere end på borgernes.
Magthaverne vil gerne blive ved magten. Ville de ikke magten, var de aldrig blevet magthavere.
En underordning af borgernes individuelle interesser i forhold til magthavernes kontrolmani er således en integreret del af regimenteringen.
Med andre ord er regimentering at gøre hele samfundet og alle dets elementer underordnede elitens interesser. Der er ikke meget ligestilling eller folkestyre eller pluralisme i det.
Her bliver borgerne et værktøj i magthavernes tjeneste. En art civile soldater. Og så er vi tættere på ordets militære betydning.
Et regiment.
Og på myretuens hierarkiske og fastlåste organisationsform.
I en myretue er regimenteringen komplet. Men myrerne har den fordel at den form for regimenteret organisation ikke strider imod deres natur. Den er blot en forlængelse af den.
Mennesket er et andet væsen — oplyst af en anden ånd.
Eller i hvert fald besidder mennesket et potentiale ud over at være en brik i andres spil.
Mennesket er mere end en undersåt i en superstruktur.
Vores samfund er derfor ikke låst på samme måde som myrernes.
Vores samfund kan bevæge sig i retning af en tilstand som
- levner god plads til det enkelte menneske og dettes egne direkte relationer eller
- en retning hvor den enkelte står i et underdanigt forhold til statens mål.
At være undersåt er ikke menneskesjælen værdig.
Det må ikke blive normalen igen.
Under kriser øges regimenteringen af befolkningerne. Sådan har det altid været. I en krigssituation skal folket mobiliseres. Der skal dannes en fælles front - så må andre interesser vige.
I fredstid skal tingene rulles tilbage i den modsatte retning hvor folks egne interesser bliver omdrejningspunktet for deres egne liv. Altså frihed under ansvar.
Corona er ikke en krig. Men der har været et fælles formål. En form for fælles front.
Bliver den regimentering af folket, som derfor er blevet accelereret undervejs, så rullet tilbage?
Nok kun delvist. Men der skal følges op på spørgsmålet igen og igen de kommende år.
Spørgsmålet er hvor meget som kan rulles tilbage.
Havde regimenteringen alene været knyttet til corona, så havde problemet ikke været så stort. Men regimenteringen foregår løbende og har været en udpræget tendens længe.
Så længe der har eksisteret større samfund.
Regimentering opstår når det politiske domæne spreder sig ind over andre af livets og samfundets områder.
Og den proces vil forløbe så længe der er penge til at udvide statsmagten og bureaukratiet - og det er der så længe der ikke er grænser for hvor meget folk afleverer i skatter og afgifter.
Eller indtil der opstår en tendens hvor folk bliver opmærksomme på udviklingen og opbyder et kvalificeret modspil. Viser et bedre alternativ.
Der er vi ikke nu.
For med Mette Frederiksens socialdemokrati ved roret foreligger allerede en klar bevægelse i en bestemt retning mod mere offentlig indblanding, bureaukrati, regulering og kontrol.
Større politiske ambitioner.
Mere indordning, mindre selvbestemmelse.
Kort sagt: En politisk vision for Danmark som er overordnet andre interesser i samfundet.
Et hierarki hvor alle forventes at rette ind og kende deres plads.
Det forsvinder ikke med corona.
Velkommen til livet i Mettes myretue.
Læs også:
Coronapasset og regimenteringen af danskernes fritidsliv | Folkets Avis
Definitioner af regimentering:
Regimentation definition and meaning | Collins English
Regimentation is very strict control over the way a group of people behave or the way something is done. Democracy is incompatible with excessive, bureaucratic regimentation of social life.
Regimentation | Definition of Regimentation at Dictionary.com
noun. the act of regimenting or the state of being regimented. the strict discipline and enforced uniformity characteristic of military groups or totalitarian systems.
REGIMENTATION | Cambridge Dictionary
extreme organization and control of people