Gå til hovedindhold

Har oppositionen en plan for afregimentering af danskerne efter corona?

Som jeg har skrevet adskilligt om, er danskernes liv under coronaepidemien blevet langt mere regimenteret end før.

Det er en regimentering som blandt andet giver sig til udtryk i en besværelse af danskernes fritidsliv når de skal fremvise coronapas for at gå ud at spise eller blive klippet.

Denne regimentering kommer også til udtryk ved en systematisering og overvågning af noget så lavpraktisk som håndhygiejne i børne- og uddannelsesinstitutioner.

Og det er en form for regimentering når danskerne opfordres til at møde op på teststeder en eller flere gange ugentligt.

Stil op på rad og række!

Der er også den juridiske regimentering i form af ekstra hårde straffe hvis en udåd anses for at være begået i relation til noget som har med corona at gøre.

Al den slags bidrager til regimentering af borgerne.

Al den slags bør tilbagerulles når corona er ved at være historie.

Indsatsen for at tilbageføre samfundet i en normaltilstand kan passende kaldes afregimentering.

Afregimentering
Tilbagerulning af regimentering som er opstået, udfoldet eller vedtaget under en overstået krise

En afregimentering bør således følge naturligt i kølvandet på en krisesituation som har medført regimentering af borgerne.

En afregimentering ville også være en udmærket lejlighed til at overveje mere generelt hvordan balancen mellem borgernes frihedsrettigheder og myndighedernes kontrolbehov afstemmes.

Regimentering er nemlig ikke udelukkende noget som er foregået under corona, selvom den her er blevet accelereret betydeligt.

Regimentering er noget som i forvejen tager fart i disse år fordi man har fået masser af nye digitale værktøjer som gør det nemmere at overvåge borgernes adfærd og interaktioner.

Digital regimentering

Her er det nærmest blevet taget som noget selvfølgeligt at myndighederne skal have mulighed for at samkøre data og forskellige oplysninger, ofte uden at borgerne overhovedet helt forstår hvad der foregår.

De data som myndighederne på den måde får indsamlet på hver enkelt borger, de er en digital abstraktion af det enkelte individ. Og disse data kan så benyttes til kategorisering af borgerne på forskellig vis.

Den slags kategorisering kan blive brugt som basis for en svært gennemskuelig form for regimentering hvor borgerne på forskellig vis forsøges gennet i den ene eller anden retning på en lang række områder.

Kombineret med automatisering og personalisering giver dette uanede muligheder for at manipulere den enkelte borger i en bestemt retning. Hvis en ellers lovlig adfærd eksempelvis anses for asocial eller upassende, så kan man sætte ind overfor en borger med henblik på normalisering.

Dette gælder også for relationer og sociale forhold.

Hvis man forstiller sig at enhver transaktion mellem mennesker for eksempel registreres digitalt, så giver det en enorm viden til myndighederne om borgernes udvekslinger. Og viden er magt.

For at give et eksempel så ønskede den svenske justitsminister, Beatrice Ask, at sende lilla kuverter hjem til familierne til mænd som var under mistanke for at være sexkunder. Oplysningerne om disse mænd havde myndighederne anskaffet sig ved systematisk snageri.

Vores egen Mette Frederiksen mente ikke at mænd som var gået til prostitueret overhovedet længere burde kunne bestride en lang række stillinger i samfundet.

Tidligere var socialdemokraterne også i gang i Danmark med genetisk regimentering. Her ville man “undermålerne” til livs. Alt som stikker ud og afviger fra den for systemet mest bekvemme mennesketype er truet.

Denne “normalisering” af mennesker er naturligvis en ensretning, som fjerner personlighed og gør os mere udskiftelige og atomiserede.

Det er ikke længere nok at arbejde og betale skat. Vi skal ensrettes på stadigt flere områder. Og vores relationer skal også leve op til politikernes idealer.

Dermed er det private ikke længere privat, men under politisk kontrol.

Vi har også andre eksempler herhjemmefra fra før corona såsom totalkontroller. De er en form for mobil regimentering. For her bliver biler i massevis vinket ind i køer på rad og række og skal så afvente en totalkontrol fra myndighedernes side.

Kend din plads

Omfattende registrering og overvågning er som regel en hovedingrediens i regimenteringen.

Det er åbenbart vigtigt at borgerne oplever og mærker at friheden altid er under staten.

Folk skal hele tiden kende deres plads i forhold til systemet som bliver det primære. Taktstokken bliver svunget fra centralt hold og den enkeltes egne mål sekundære.

Det er en hierarkisk myretue-model for samfundet hvor folk fastholdes i bestemte funktioner ud fra myndighedernes opfattelse af tingene.

Et af de mest gennemførte eksempler på digital regimentering udfoldes i disse år i Kina hvor utroligt meget registreres af myndighederne og bruges til adfærdsregulering af borgerne. Her er overvågningen meget omfattende og mestendels automatiseret og digital.

Der er intet som er privat hvis alt er overvåget.

Det vil nogen måske mene er en god ting. Men det er nok mestendels dem som har glemt alt om hvor meget magt over mennesker er blevet misbrugt af myndigheder gennem historien.

Digital regimentering er potentielt langt mere effektiv en den sociale regimentering som man så i DDR hvor naboen var overvågeren.

Og regimenteringen tager fart nu.

Det er klart at corona har gjort regimenteringen tydelig.

Lad os benytte anledningen til at skabe demokratisk debat omkring en udvikling som længe har været i gang og hvor digitaliseringen har skabt helt nye muligheder på godt og ondt.

En generel deregimentering bør igangsættes på mange områder af menneskelivet. Og danskernes fritidsliv bør efter corona decideret gennemgå en afregimentering.

Kan danskerne regimenteres kan danskerne også afregimenteres.

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.