Jeg har læst Udgivererklæringen for Mads Brüggers kommende medie som skal hedde Frihedsbrevet.
Det lyder godt i teorien, men bliver svært i praksis.
Men inden jeg kommer ind på udfordringerne så først lige et
Tillykke!
Et nyt medie er altid velkomment.
Faktisk er et bredt udvalg af forskelligartede medier en forudsætning for det som Mads Brügger og hans partnere i det nye medieprojekts Udgivererklæring omtaler som et "frit og åbent samfund".
Ideen om det åbne samfund blev grundigt undersøgt af Karl Popper. Og ingen tvivl om at pluralisme i mediebilledet er en hjørnesten i et åbent samfund.
Og principielt har Mads Brügger og hans investorer ret i deres kritik af mediestøtten.
For selvfølgelig er medier ikke frie og uafhængige når de modtager statsstøtte.
Idealet i Udgivererklæringen har jeg selv levet efter. Og det var også raison d'être for FOLKETS - herunder Folkets Avis. At skabe frie medier.
Problemet med idealer er at der er langt mellem idealisterne.
Så vidt jeg kan forstå, så forestiller Mads Brügger sig at hans frie og uafhængige journalistik skal finansieres af abonnenter.
Her opstår problemet så.
For danskerne er ikke i særlig høj grad villige til at betale for oplysning af den form som et åbent samfund beror på.
Derimod er der en betydelig villighed til at betale for underholdning.
Men hvor efterlader det et nyhedsmedie?
Mads Brügger har med sin afvisning af mediestøtte ganske rigtigt gjort sig mere fri og uafhængig af staten.
Men hvis mediet skal finansieres af abonnenter, så skal han opfylde et behov hos dem som de ikke føler de kan få bedre dækket billigere eller "gratis" andetsteds.
Er det situationen?
Fordel eller ulempe
Og hvor meget er "uden mediestøtte" egentligt værd som selling point?
Jeg forstår godt at man slår sig op på at være fri af statens styring - ved at afvise håndfodringen med mediestøtte.
Det giver dog kun i udpræget grad mening for et erklæret systemkritisk medie at sælge sig ret meget på den præmis.
For et mere generelt nyhedsmedie, som Frihedsbrevet vist nok er tænkt som, der er "uden mediestøtte" ikke noget særligt stærkt salgsargument.
Jo, for de få idealister. De vil tænke:
— Nej, hvor godt at mediet klarer sig uden subsidiering fra staten.
Men pragmatikerne vil i stedet studse over om manglen på mediestøtte i virkeligheden er udtryk for at mediet ikke er godt nok til at opnå bidraget.
Og vi er alle, idealister som pragmatikere, i den situation at vi i forvejen netop er tvunget til at finansiere en række store nyhedsmedier over skatten.
Skal man nu også betale for abonnement på atter andre mindre nyhedsmedier ud af den sum som er tilbage når skattefar har været forbi?!
Overmæt marked
Der er jo i øvrigt rigeligt med støtte- og annoncebaseret indhold at underholde sig med.
Der er af disse og andre grunde ikke noget kæmpe marked for et abonnementsbaseret digitalt nyhedsmedie i Danmark.
Mads Brügger er dygtig, så muligheden for at hans nye medie for alvor får luft under vingerne, den foreligger skam. Men det bliver ikke nemt på længere sigt når nyhedens interesse har lagt sig.
Med mindre Mads Brügger formår i hidtil uset grad at kombinere oplysning med underholdning.
Der findes allerede et antal ustøttede medier - og tankerne bag Mads Brüggers er ikke nye.
Udfordringen består ikke i at få ideen, men at give den liv på en bæredygtig måde i et land hvor mediemarkedet allerede er overmættet af indhold.
Og selvom pluralisme er godt for et åbent samfund, så burde man måske snart overveje om ikke lidt mere fælles fodslag er en nødvendighed hvis de etablerede medier skal udfordres bare en smule.
Frem for endnu et nyt medie på banen.
Det medie som Mads Brügger vil skabe — findes allerede.
Læs også
LEDER: Mediestøtte skaber monopoler - ikke bedre journalistik | Mediemøllen