Gå til hovedindhold

Løvetæmmeren

Indsendt af Lennart
Derfor er Mette det fuldendte magtmenneske

En løvetæmmers liv afhænger af hvor godt han kender sine dyr.

På samme måde afhænger en statsministers politiske liv af hvor godt hun kender sine vælgere.

Og meget tyder på at Mette Frederiksen kender sine vælgere rigtigt godt.

Mette Frederiksen har været smart ved at tæmme den største og “nemmeste” gruppe af vælgere først.

Her under corona har hun virkelig fået de ældre vælgere med ind i folden.

Nu kommer turen til resten af befolkningen. Får hun tæmmet bare en vælgergruppe mere, så er hendes position sikret år frem.

Men det vender vi tilbage til.

Tam opposition

For først skal vi omkring oppositionen.

Selvom vi har udtrykket “Venstre-løve”, så virker både Venstre og resten af opposition noget udmanøvreret.

Beklager hvis billedet over analysen her er lidt misvisende.

Løverne i oppositionen er allerede tamme, så dem behøver Mette ikke frygte.

Som nævnt er det vælgerne som skal tæmmes.

Oppositionen må kunne tilbyde vælgerne en bedre “luns” end Mette kan - hvis den skal kunne gøre sig forhåbninger om at overtage hendes position.

Det kræver både vilje og evne.

Men oppositionen virker i hvert fald ikke ret sulten.

Mette har også gjort det svært for de borgerlige, for allerede da hun i en tidligere socialdemokratisk regering var beskæftigelsesminister, overtog hun en del borgerlig retorik om at nyde efter man har ydet.

Hun var dengang også inde på at økonomi ikke er alt, og at det er vigtigt med de rigtige værdier og den rette indstilling.

Sidenhen har S kun yderligere taget luften ud af ethvert borgerligt forsøg på en værdikamp.

Selv det nylige forsøg på opgør med forskeraktivisme, som havde et borgerligt udspring, det tilsluttede S sig straks.

De borgerlige “løver” når aldrig at positionere sig, før Mette har udmanøvreret dem igen.

Mette punkterer som regel disse spæde forsøg på oprør ved simpelthen at overtage dem.

S har assimileret en masse borgerligt tankegods de seneste årtier og er blevet et “catch all”-parti.

Socialdemokratiet har bevæget sig helt ind på midten af dansk politik. Krydret med en DF-inspireret tilgang til indvandring.

Det er svært for oppositionen at pege på noget som de kan tilbyde vælgerne, som Mette ikke allerede sørger for at de får på en mere velkendt og betryggende vis.

Så oppositionen kan vi foreløbig afskrive. Hvad med vælgerne?

Gulerod og pisk

I gamle dage benyttede løvetæmmere sig ofte af pisk eller anden fysisk disciplinering og rent ud sagt grov mishandling af løverne.

Senere søgte løvetæmmerne at vinde dyrenes tillid. I den udstrækning man kan vinde et vildt dyrs tillid.

Man kan også stopfodre løverne så de bliver magelige og trætte.

Mette er mest et eksempel på en type som benytter sig af den sidste form for dressur.

Mette Frederiksen har et talent for at give godbidder - lidt til alle. Nok til at stille den værste sult og alle føler sig set og hørt.

Det så man blandt andet med S-planen for infratruktur i Danmark - “Danmark Fremad”.

Den indeholdt både massive investeringer i at nedbringe trængslen på de danske veje, store summer til den kollektive trafik samt naturligvis noget om klima og grøn omstilling.

Hun tilgodeser alle med en luns. Både billister og den offentlige transport. Og naturligvis den brede “følelse” af at der også må gøres noget for naturen.

Eller rettere sagt, hun tilgodeser næsten alle.

Men gruppen af selvstændige, landmænd og i særdeleshed minkavlere er så lille at hun ikke behøver udvise hensyn til dem.

Den gruppe af vælgere er så lille at det slet ikke er nødvendigt at forsøge at tæmme den.

Afledningsmanøvre

Mette kan dog også bruge den mere brutale metode når det gælder. Som man jo netop så med minkskandalen.

Hun har også hele tiden Nick Hækkerup i kulissen som den hårdere type.

Så folk ved godt at hun ikke kun kender guleroden. Pisken er klar om nødvendigt.

Men den slags er bedst at få væk fra opmærksomheden det meste af tiden. Det er ikke moderne og passer ikke med hendes frelserfremtoning - med hendes pastorale stil med talen til folks samvittighed og “samfundssind”.

Laver hun en fejl, så flytter hun opmærksomheden eller kaster en minister for løverne.

En løvetæmmer skal kunne aflede opmærksomhed.

Hvis løverne er vrede eller ophidsede gælder det om at flytte deres fokus over på noget andet.

Det kan gøres på flere måder.

Man siger at løvetæmmerne brugte en stol med de fire ben pegende frem mod løverne fordi løver kun kan koncentrere sig om een ting ad gangen. Så bliver de forvirrede når der pludselig er fire ben oppe i fjæset på dem.

Løverne mister på den måde fokus og bliver mere passive.

Mette brugte dog en lidt anden metode under for eksempel minkskandalen, hvor Mogens Jensen blev ofret.

Men det er stadig en afledningsmanøvre og “løverne” bliver mere rolige igen. Og Mette beholder magten uden helt at tage ansvaret.

Hvis det virker

Men Mette er ikke kun villig til at ofre sine egne folk.

Også sine egne principper ofrer hun — hvis de kommer i vejen for magten.

Politik er lige så uforudsigelig som vilde dyr.

Og Mette har vist at hun både kan planlægge og tænke langsigtet og samtidig tilpasse sig hurtigt når det er nødvendigt.

Hun får sin vilje ved at gå på kompromis med sig selv.

Hun formår at tilpasse sig og vende en situation til sin fordel.

Det er den pæne måde at sige det på.

Man kan også kalde hende principløs.

Det væsentlige er dog om hun fastholder den overordnede vision på trods af de mange forstyrrelser og kompromisser som er en uundgåelig del af politik.

For eksempel var hun tidligere rigtigt meget imod prostitution. Hun mente sågar at “alle slags mænd” gik til luder. Og at en sådan forteelse skulle medføre berufsverbot. Altså for mændene.

Denne overmoraliseren har hun fuldstændigt gemt væk efter hun er blevet statsminister. Og det giver jo god mening, hvis hun vitterlig tror at så godt som alle mænd render til prostituerede.

Hun kan ikke beholde magten hvis hun lægger sig ud med “alle slags mænd”. Det koster simpelthen for mange stemmer.

Et andet eksempel er omskæring.

Inden hun kom til magten var der modstand fra hendes kant og partiet imod omskæring af babyer.

Denne modstand er nu helt forduftet.

Igen ville det som minimum give besvær for hende at holde fast i sin gamle position.

Så tilpasser hun sig bare. Magten er vigtigere.

Og hun formår at liste forsigtigt væk fra sine løfter og principper. Samtidig med at der ikke opstår tvivl om at hun har en retning og plan for Danmark.

Det er et talent som er enormt centralt i politik.

Vild vælgerskare

I sidste ende kan vælgerskaren ikke tæmmes. Kun midlertidigt forføres.

Og det er hvad politik handler om. Forførelse.

En politisk leder skal have en overbevisende vision.

Og en vælgerskare som passer til. Det har Mette foreløbig haft.

Og hun har ikke spildt tiden. I stedet har hun brugt den til yderligere at cementere sit overherredømme.

Det tyder på at hun helt er med på at vælgerskaren er lumsk. Hun står allerede klar med alle midler.

Hvis ikke danskerne bliver mere sultne på frihed, så ender det med Kina Light.

Eller Mettes myretue, som jeg har kaldt den socialdemokratiske endestation i et andet indlæg.