Primære faneblade

Lukket

Ytringsfriheden lider under trusler og vold

For nylig blev en ungdomspolitiker overfaldet i København, en kendt gallerist og hans familie blev truet på livet, en redaktør blev sidste år forsøgt myrdet og kvindelige politikere og debattører fortæller om læssevis af yderst ubehagelige trusler og tilsvininger.

Politik og debat har altid været behæftet med en vis risiko. Det at træde ud i det offentlige rum og give sin mening til kende har altid og vil altid medføre en reaktion. For politik handler om at bestemme over andre og debat handler om at påvirke andre. Og disse andre er ikke altid glade.

Men i en retsstat er vold og trusler fuldstændigt uacceptable, og der skal slås hårdt ned på den form for chikane. Den demokratiske proces afbrydes, hvis angsten for liv og levned hindrer folk i at blande sig i debatten og udtrykke deres holdninger.

Nu er det heldigvis sådan, at vold og trusler allerede er forbudt i Danmark. Man kunne derfor håbe på, at det var et sted, hvor politiet ville gøre en indsats - så må man eventuelt skære lidt ned på de omsiggribende totalkontroller, der plager uskyldige bilister.

Det er meget vigtigt, at en forøget indsats mod vold og trusler forstås rigtigt. Vold og trusler skal straffes, men den fredelige modytring skal beskyttes lige så vel som ytringen fra politikeren eller debattøren. At politikere og debattører skal beskyttes mod vold og trusler betyder på ingen måde, at de skal kunne forvente at fremlægge deres synspunkter uden modstand.


Det væsentlige er, at debatten kommer til at handle om substansen og ikke de involverede personager. Og at debatten aldrig bliver til vold eller trusler. Al civilisation bygger på, at man løser konflikter uden brug af vold og tvang.

Desværre forsøger medierne efter svensk forbillede på forkvaklet og åndsforladt vis at reducere den komplekse og eviggyldige problematik om demokratisk debat til et spørgsmål om køn.


Det er DR2, JP, KD og hele resten af slænget af licens-finansierede og mediestøttede statsmedier, der helt bevidstløst hopper med på kønsvinklingen, hvor det i sidste ende handler om en fastkørt forestilling om mænd som krænkere og kvinder som ofre.



Denne uhyggeligt primitive fremstilling fanger på ingen måde kompleksiteten i spørgsmålet, hvilket da også understreges ved, at de her nævnte tilfælde af overfald og mordforsøg ramte mænd. Trusler og vold rammer både kvinder og mænd, der deltager i debatten og skal ikke tages mindre seriøst af den grund.

Desværre kan vi ikke forvente en seriøs behandling af problemet i de gamle medier al den tid kønskamp og konflikt giver flere læsere og sidevisninger. En mere principiel tilgang kræver mere tid end de fleste journalister har til rådighed. Derfor er det vigtigt, at mere tænksomme medier som Folkets Avis når ud med budskabet.

Det væsentlige er at danne fælles front imod anslag mod ytringsfriheden. Og det gør vi altså ikke ved at dele kvinder og mænd op i ofre og krænkere. Det skaber kun splid.

I stedet skal vi bruge energien på at gå efter dem, der truer og udøver vold - uanset hvem de truer eller overfalder.

Du har læst et indlæg på Folkets.

Uden opbakning fra læserne ville vi ikke kunne bringe det.

Bliv betalende bruger og støt den frie journalistik i Danmark.

Se fordele

Seneste ændring: 
11/12/2019 - 15:36

Kære læser,

Med FOLKETS har jeg skabt en medieplatform der er uafhængig af statsstøtte.

Den uafhængighed er enestående i Danmark hvor medierne har snablen dybt nede i skatteborgernes lommer. De får milliarder af staten. Hold kæft-bolsjer, kalder jeg det.

Bør der ikke være medier som går systemet kritisk efter i sømmene. Hvor fokus er dybere end de enkelte politikeres fadæser eller rød mod blå blok.

Hvis du kan se hvorfor det er vigtigt med uafhængige medier, må næste spørgsmål være – hvordan?

En dag er denne side helt tom, hvis ikke du bakker op.

Meld dig til her.

Og god læselyst,
Lennart Kiil