Primære faneblade
Debatindlæg
Åben

Gratis

Lad forbrugsfesten blive en genbrugsfest

Verden har ændret sig meget, siden jeg var barn. På mange måder.

Dengang var der også folk, der demonstrerede imod dette og hint og som var imod det eksisterende magtapparat. Og der var folk, der spiste biodynamiske grøntsager, fordi de mente, at kosten, vi indtog, var helt forkert. Og der var grupperinger, som besatte Bådmandsstræde kaserne og oprettede Christiania som fristad.

Man kan derfor fristes til blot at sige, at kampene og sagerne er de samme, men de hedder bare noget andet. Men verden HAR ændret sig. Mest fordi vi nu har slidt i yderligere 45 år på kloden. Og vi har optimeret produktionen af varer – inklusive dem, vi spiser – på en måde, der ikke passer på vores verden. For i dag er det ikke bare de yderliggående, der er trætte af politikerne, og som undrer sig over, om maden nu er den rigtige – altså den vi bliver rådet til og som det konventionelle landbrug dyrker.

Den der snigende fornemmelse af, at der er noget, der er riv rav ruskende galt, er der i stigende grad. Den fornemmelse, der nogle gange står og råber en i øret med medbragt megafon. Der er noget, der er helt forkert her.

Et indadskuende oprør


Hr. Og Fru Danmark, der ellers virker som om, de er uden trang til oprør, begynder pludseligt at spise stenalderkost, Rawfood og køber økologiske og biodynamiske produkter – i hvertfald til når de har gæster. Den er ikke bare gal med mælken, kødet, gulerødderne og kornet. Det er også hele kostsammensætningen, den er gal med. For behovet for at gøre noget,bare et eller andet inden det er for sent, vokser hos flere og flere. For os selv vel at mærke. Og vi vender os indad og dyrker Cross Fit, for det var også oprindeligt noget med at trække traktordæk, løfte sandsække, slå med mukkerter osv. Tilbage til rødderne. Tilbage til det, der gjorde også stærke.

For hvis der er noget galt, så må det være med os selv. Vi må ændre os. Vi må tilpasse os. Og selv vores arbejdssted siger, vi skal ændre os og gøre noget. Altså med os selv. Ændre os. Og det gør vi. Vi er ”sunde”. Vi dyrker motion. Vi går tilbage til rødderne og føler, at vi i hvertfald afsværger den amerikanske fastfoodindustri og er sunde. Og lille Frederikke og lille Hannibal må ikke mere have slik og kage med i vuggestuen og børnehaven på fødselsdage. For det giver sukkerchok og dårlige vaner. Og vi vil ikke være med i madordninger i vuggestuen og børnehaven, for vi vil selv bestemme, hvad lille Frederikke og lille Hannibal skal have med i madpakken. Bare vores egne børn har det godt.

For vi er individualister. Og vi er frie. Og vi kan tænke, og vi kan ytre. I hvertfald hjemme foran fjernsynet. Og hvis nogen råber for højt, så kan vi rynke på næsen og ryste på hovedet til hinanden. For sådan gør man ikke. For vi er pæne mennesker.

Og engang imellem så bliver vi selv berørt at pladsgarantier, der ikke bliver overholdt. Og så skriver vi en facebookopdatering. Eller vi læser om en politiker, der helt åbenlyst har kvajet sig. Og hvis det er en af dem, som vi alligevel aldrig ville stemme på, så deler vi gerne et link. Også selvom det forstyrrer billederne af gårdsdagen middag med bøf, semikogte boghvedefrø, blancheret gulerod og dertil serveret stenalderbrød. For man er jo politisk bevidst.

Og hov, der er jo kommet en ny iPhonexxS på markedet. Den MÅ vi have, for nu kan vi tale vores beskeder ind. Og styresystemet vil gøre telefonen fra sidste år super langsom. Så vi er simpelthen nødt til det. Og gulvet på badeværelset i vores nye hus skal skiftes. Det er store fliser, der er 20 år gamle, og nu skal man jo have terrasso – du ved sådan retroagtigt. For vi kan godt lide, at det skal se retroagtigt ud. Men altså på den nye måde. Og køkkenet. I guder! Det er 10 år gammelt, og der er virkelig ingen, der har blanke låger på køkkenskabene mere. Og så laver vi en opdatering på facebook med billedet af det fine terrassogulv, hvor Christine ligger i spabadet med et glas vin i hånden – for hun har jo fortjent det efter at have været ude at løbe på den rigtige pulsoptimerende måde. Du så vel opdatering fra Endomondo tidligere? Og Christians check-in nede fra Crossfit?

Når græsrødderne bliver fine


Det med at genbruge, er ikke HELT in endnu. Men måske bliver det. For nu har de lavet et nyt program i fjernsynet, hvor hjem bliver fikset af to indretningsarkitekter, der giver gamle ting nyt liv på den smarte måde. Og så kan vi alle være med. Og så er det måske ikke så kikset at genbruge den stol, vi købte for fire år siden. Eller også er det. Måske hvis vi får fat i en stol, som andre købte for fire år siden, og så maler vi den. Og så er vi jo rigtige og genbrugsagtige.

Og vi kan få det til at se lidt checket ud derhjemme, så det er fedt at vise frem for gæster, som vi ser om lørdagen. Sammen med møblerne fra IKEA, som vi hellere ville have var fra Bolia. For i hverdagen har vi jo Crossfit og pulsoptimeret løb og børnene, som vi har hentet i den sukkerfri daginstitution på vej hjem fra arbejde i den vækstoptimerede virksomhed. Medbringende laptoppen naturligvis. For vi skal jo kunne vækste i sekundet.

Også selvom vi er off-the-grid, imens vi er til Crossfit. For vi drømmer lidt om engang imellem at være rigtig off-grid. Altså bare i en weekend, ikk’? For vi kan jo ikke lade økonomien og banklånene sejle. Og vi har et ansvar for virksomheden, vi er ansat i. Vi skal jo vækste! Både mor og far. For vi er ligestillede.

Altså lige til den dag, hvor Christine og Christian må sige farvel til terrassogulvet, og de bliver skilt. For da tjener Christian flere penge, men til gengæld kan han ikke få lov til at se børnene. For han er et dumt svin, der glemmer flyverdragten. Og Frederikke er blevet utryg ved ham. Christiiine forstår ikke rigtig hvorfor – og kigger spørgende på sagsbehandleren i Statsamtet. Hun hedder nu officielt Christiiine, for det passede ikke rigtig til hende med bare Christine. For et eller andet var der jo galt. Noget som vi selv skulle ændre. Nok navnet.

Det marketingbaserede forkerte fokus


Græsrødder har alle dage udviklet sig til at blive noget mere konventionelt – nogle hurtigere end andre. Og de ændrer verden. I det mindste for en periode. Og det er godt, for de er vores håb. Selv i denne fremadstræbende, forbrugsorienterede verden. For der ER altså et eller andet, der er helt forkert i vores uendelige fokus på quickfixes, der kan gøre os glade. Vores behov for at tingene skal være NYE, NYE, NYE.

Jeg så et glimt af Hammerslag for nyligt. Du ved, programmet, hvor vi kan se, om vores huse er smarte og nye nok, og om hvad vi kan få for dem. Og hvad vi kan købe dem for. Den ene kvindelige ejendomsmægler kastede et skarpt blik på et lækkert, pænt og helt badeværelsesgulv og udtalte, at det jo ikke var moderne mere, så det måtte være mindst 10 år gammelt.

Og så er det, at jeg bliver træt. For når forbrugsfesten går fra, at vi skal købe et stykke nyt tøj hver 5,7 dag(vildt ikk’?), til at vi skal udskifte vores velfungerende køkkener og badeværelse med 10-15 års mellemrum, så kan man da ikke blive andet end træt.

For vi skal have forbrug for at vækste (hader det ord). Vi skal have gang i økonomien. Og det er jo forbrugerne, der køber den konventionelt dyrkede/avlede føde. Det er forbrugerens ansvar. Det er dem, der styrer. For vi ønsker jo frihed til at vælge. Og vi er individer. Og vi vil ikke pålægges at skulle spise noget bestemt. Og hvis en minister skulle blande sig i kampen og sige, at det er en god idé at gøre dette eller hint, så skal han bare pakke sig.

Og det finder jeg er lidt problematisk. Godt nok synes jeg, at ”Find Danmarks Nationalret” konceptet er endnu en døvende kampagne for at få danskerne til at glemme alle de andre problemer. Men en fødevareminister bør efter min mening blande sig i, hvilke fødevarer vi producerer. Og på det punkt kan der synes håb. Han virker i det mindste interesseret i, hvad landbruget foretager sig på den front.

Vores trang til frihed er i den grad styret af den trang til at forbruge, som vi er blevet indpodet fra uendeligt roterende TV-reklamer. Køb og bliv glad. Og så kan man jo overveje, hvor meget frihed, der er i det.

At rigtig mange mennesker udtrykker, at de hellere vil have økologisk mad, men ikke har råd, bliver lagt over på forbrugeren. Forbrugeren – det frihedselskende individ – styrer. For vi har jo friheden til at vælge. Eller måske rettere: Det er der nogle grupper af befolkningen, der har. Detailhandelen er langsom begyndt at se det som et godt salgstrick at tilbyde lavere priser på økologiske produkter. Men det bør komme fra oven.

At enkelte forbrugere begynder at spise økologisk mad og købe økologisk tøj og rengøringsmidler hjælper kun den enkelte. For vi har i Danmark seriøse problemer med brugen af pesticider, tensider og alt muligt andet godt, der forurener vores drikkevand. Og vi har et ekstremt overforbrug.

Så det skal være fra oven, at det kommer. En omlægning af den måde vi fremavler vores mad. En omlægning af den måde, vi tænker på. Stenalderkost og Rawfood er blot symptomer på, at noget er helt galt. Det er ikke vejen. Vi er nødt til at skue lidt tilbage. Ikke tilbage til sidste istid. Blot 100 år. Se på kosten. Se på dyrkningsmetoderne. Og så implementere de gode ting i nutidens højteknologiske verden. Og gerne inden der kommer lig på bordet. Så vi er ved at have lidt travlt.

Udover at fortsætte med at genbruge, købe økologisk og bæredygtigt, hvor du kan, så gå til en demonstration og til stemmeurnerne, i stedet for at gå i IKEA. Tænk over, hvad du bruger og forbruger. Lad ikke blot marketingguruerne bestemme – så kan det måske være, at vi få nogle produkter, der ikke er tidsbestemt til at gå i stykker, så vi skal forbruge noget mere.

Du har læst et indlæg på Folkets.

Uden opbakning fra læserne ville vi ikke kunne bringe det.

Bliv betalende bruger og støt den frie journalistik i Danmark.

Se fordele

Seneste ændring: 
19/12/2019 - 19:11
Vi er 0 abonnenter – vi skal højere op!
Abonnenter Svarer til
1 1 stor fadøl
200 Kontanthjælp, 0 børn
1000 DR-journalist
5000 Maria Rørbye Rønn